Der er ingen i Danmark, der kan det, IAMJJ kan, og vi glæder os derfor til at byde den danske rockpoet velkommen tilbage.
Den blot 27-årige danske sangskriver tumler med de største emner i sine sange. Samtidig tør han pege på de største navne som inspirationskilder: Nick Cave og Leonard Cohen.
I 2018 udkom hans debutalbum ”Bloody Future”. Værkets slæbende, dybe stemme og mørke melankolske melodier imponerede publikum og anmeldere. Pladen blev for nylig blev fulgt op af hans anden fuldlængde, ”Take It Slow On Me”.
De to albums og singler som “Homer”, “Hitamolo”, “Take It Slow On Me” og “My Two Eyes” har bragt IAMJJ rundt i landet på de største festivaler. Desuden har han optrådt uden for landets grænser – eksempelvis i USA og Tyrkiet.
Udover imponerende to millioner visninger på YouTube og over fem millioner afspilninger på Spotify er IAMJJs musik blevet heftigt spillet i de danske radioer.
2021 betyder ny musik fra IAMJJ.
Din anbefaling af denne koncert