ibens koncert Atlas Aarhus

Om koncerten

17. oktober: Vi har fanget ibens-sanger Carsten Lykke til en snak om koncerten – læs interviewet længere nede.

ibens har siden deres legendariske selvbetitlede debutalbum fra 1997 stået som et fænomen i dansk musikhistorie. Et fænomen, der ikke minder om ret meget andet i dansk rock. Albummet talte hits som “Jeg Savner Min Blå Cykel” og “Ølstykke i November”. Overraskende for ikke mindst bandet selv er det nu tilbage i originalbesætning med et nyt album, “carstenshenrikskristians”. Sangene tematiserer længslen efter balance, drømmen om forløsning og savnet af det tabte, men også glæden ved skønheden. Alt sammen leveret med et humoristisk tvist, som Carsten Lykke er helt unik leverandør af – uden sidestykke i dansk musik. Denne aften gæster trioen Atlas i Aarhus.

… Læs mere

 

Bandets dansksprogede take på den klassiske rocktriobesætning er drevet af Carsten Lykkes vokal og energiske guitarspil, Henrik Marstals melodiske basgang og Kristian Obling Høegs pulserende, hvileløse trommer. Og live har bandet altid været i stand til at lyde som en sjældent sammentømret helhed.

Egentlig var ibens for længst stoppet efter EP-udgivelsen “halvelektronisk” fra 2012. Imidlertid ændrede en jubilæumskoncert for debutalbummet i februar 2017 på Posten i Odense på dét. Til koncerten dukkede 500 engagerede og begejstrede publikummer op og hyldede bandet i en grad, at det føltes som en stor forløsning. Efterfølgende begyndte ibens så småt at mødes jævnligt og indspille nye idéer til numre, og ud fra en stor bruttopulje begyndte “carstenshenrikskristians” at tage form.

Konceptet på albummet har bestået i at spille som rocktrio og ud fra den besætning skabe numrene. Af samme årsag er numrene fra det nye album velegnede til at blive spillet i den triobesætning, som ibens nu rykker ud med. Til koncerterne vil der også blive spillet en lang række sange fra debutalbummet. Der er dermed garanti for fællessang blandt publikum.

Interview med Carsten Lykke

Hvad kan publikum forvente af koncerten?
“Det bliver en klassisk ibens-koncert, hvor vi spiller sange fra vores debutalbum samt en del sange fra vores seneste album. Det er den første ibens-koncert i Aarhus siden 2013 og den første koncert på vores efterårstour, så det skal nok blive en intens og tændt aften.”

Hvad kan du afsløre om sætlisten?
“Hvis man er til klassisk ibens, bliver man ikke skuffet. Vi elsker stadig vores gamle album, men vi glæder os også til at spille sange som “Hvorfor Bliver Folk Så Sure På Dig, Henrik?”, “Ulige Uger” og “Hilmer Tog Mig Med På Bar”.”

Hvad har I med af merch?
“Man kan købe vinyler, og så er vi efterhånden blevet vant til, at publikum selv laver t-shirts til lejligheden.”

Hvilket er dit favoritnummer at fremføre live?
“Det er “Hilmer Tog Mig Med På Bar”, men også “Langdistanceforhold” og “Uden Vi Skal Ses Igen”.”

Hvordan er jeres seneste koncerter gået?
“Vi har spillet nogle fede koncerter i foråret – blandt andet en udsolgt og vild koncert på 1000Fryd i Aalborg, og vi får god feedback fra både gamle og nye fans.”

Hvad skal publikum få tiden til at gå med indtil koncerten?
“De skal høre det nye og gamle album, og så skal de bare læse Gaffa.”

Links

ibens på Facebook
Info om handelsbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.