Jakob Bro koncert Atlas Aarhus

Om koncerten

Bemærk: Koncerten er en siddekoncert.

4. februar: Vi har fanget Jakob Bro til en snak om koncerten – læs interviewet længere nede.

Guitaristen Jakob Bros trio med de amerikanske åndsfæller Thomas Morgan (bas) og Joey Baron (trommer) følger nu op på deres 2016-album “Streams” med et album indspillet live over to aftener på spillestedet Jazz Standard i New York.

… Læs mere

 

På “Bay Of Rainbows” udforsker de tre musikere fem stykker musik fra guitaristens katalog – herunder favoritten “Copenhagen” fra albummet “Gefion” (2015), som Bro skabte med Morgan og trommeslageren Jon Christensen. Første og sidste nummer på den nye udgivelse er to forskellige versioner af den yderst melodiske “Mild”, hvoraf den abstrakte anden fortolkning af nummeret til fulde illustrerer Bro og kompagnis evne til at trække musikken i nye fortryllende retninger.

Da 40-årige Bro i foråret 2018 udgav albummet “Returnings”, blev han blandt andet hyldet (af DownBeat) for at skabe “lydlandskaber med dybde, varme og skønhed”. Disse ord kan også fint anvendes om “Bay Of Rainbows”, som samtidig også byder på flere spontane dynamikker – et resultat af, at Bro, Morgan og Baron i nu fem år har turneret vidt og bredt.

I anledning af “Bay Of Rainbows” gæster Jakob Bro denne aften Atlas med Thomas Morgan og Joey Baron.

Anmeldercitater
“Trying to put your finger on Jakob Bro’s guitar style can be like trying to describe the essence of air. Without resorting to six-string acrobatics, Bro somehow transforms his minimalist turns into weighty, emotionally charged musical statements. He’s joined by the same hypersensitive players—the bassist Thomas Morgan and the drummer Joey Baron—who interact with him on the recent live album “Bay of Rainbows”.” (The New Yorker, 2018)

“About halfway through “Mild,” Jakob Bro’s thick-plumed electric guitar playing starts to surround itself. Through delay pedals and atmospheric effects, his lone plucks echo and hang in the air, merging with Thomas Morgan’s tawny acoustic bass and Joey Baron’s lightly ricocheting cymbals. Added to an otherwise pristine delivery, the cloudy interference forces you to work a little harder at sorting and making sense of all this casual beauty” (NY Times, 2018)

Interview med Jakob Bro
Hvad kan publikum forvente af koncerten?
“At høre en masse musik fra min seneste udgivelse “Bay Of Rainbows”. Og musik fra tidligere udgivelser også – “Balladeering”, “December Song”, “Bro/Knak”, “Streams”, “Gefion” og så videre.”

Hvad har du med af merch?
“CD’er og LP’er… Alle mine udgivelser. Både Loveland og ECM.”

Hvilket er dit favoritnummer at fremføre live?
“Jeg har ikke et favoritnummer. Vores sæt er meget improviserede, og de forskellige sange popper op i nye kontekster hver aften. Det er én af de ting, jeg elsker ved at spille med det her band. Vi har et stort bagkatalog af sange og behøver ikke aftale noget som helst på forhånd. Vi lytter og improviserer, og alt er enormt åbent. Alligevel er kompositionerne inde midt i det hele, hvor de på sin vis lever deres eget liv.”

Hvordan er dine seneste koncerter gået?
“Rigtig godt. Bandet har spillet en masse koncerter de seneste måneder – det meste af USA og Europa – og det kan selvfølgelig mærkes. Vi kender hinanden utroligt godt, og det føles som om, at vi kan gå i mange forskellige musikalske retninger på samme tid og alligevel være det samme sted. Det skaber en masse kontraster og spændinger i musikken. Efter denne tur skal vi til Japan, Korea, Canada og rundt i Europa igen. Jeg kan ikke forestille mig en bedre måde at udvikle musikken på end ved at spille koncerter.”

Links
Jakob Bros hjemmeside
Facebook
YouTube
SoundCloud
Info om handelsbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.