Johnson koncert VoxHall Aarhus

Om koncerten

Koncerten er grundet coronavirus flyttet fra den 5. september 2020 til den 22. januar 2021. Købte billetter gælder naturligvis til denne nye dato.

Koncerten er flyttet fra Atlas til VoxHall. Købte billetter til Atlas-koncerten gælder naturligvis fortsat.

Det Passer! Efter 15 dage var der udsolgt i Aarhus, men nu er der godt nyt! På grund af den enorme efterspørgsel rykker koncerten nu til det større spillested VoxHall.

… Læs mere

 

I 00’erne var Johnson én af dansk hiphops helt store stjerner. I dag spiller musikken stadig en stor rolle i den erfarne rappers liv – og fans kan nu glæde sig til efteråret, hvor den jyske bawler blandt andet ruller ind på VoxHall i Aarhus!

29. maj 2006 udgav Johnson sit debutalbum “Det Passer”. Med albummet tog han turen fra den aarhusianske undergrund til etableret rapper, der hittede med landsdækkende ørehængere som ”Nasty”, ”Kig forbi” og ”Det Passer”.

”Det føles så urealistisk, at min første plade er blevet en klassiker i dansk hiphop. Det er jeg enormt ydmyg omkring. Dette bliver de mest personlige koncerter, jeg nogensinde kommer til at spille. Jeg glæder mig utroligt meget til at dele noget så privat som min personlige historie og sange, der har en stor betydning for mig, og jeg er meget taknemmelig for alt den opbakning, der er omkring denne her tour”. – Marc Johnson

Til september 2020 spiller Johnson for første gang sit debutalbum fra ende til anden, når han tager på tour – og begejstringen er ikke til at tage fejl af! Johnson væltede DR Koncerthuset, da han var gæst i Den Nye Stil Live 27. december, og nyheden om Det Passer Tour spredte sig hurtigt – efter 15 dage var koncerten i Aarhus udsolgt.

Marc Johnson startede karrieren i den lokale ungdomsklub i Aarhus, hvor han begyndte at rappe i selskab med Liam og Osama – bedre kendt som L.O.C. og U$O. Sammen gik de under navnet B.A.N.G.E.R.S. L.O.C. og U$O gæster også begge “Det Passer” på henholdsvis ”Fra mit Kvarter” og ”De Drømmer”.

Johnson dominerede de danske hitlister i 00’erne med tracks som ”Natsty”, ”Bawler Hele Dagen” og ”Teriyaki” – og med sin westcoast-inspirerede rap og fængende formuleringer blev Johnson én af de første rappere i Danmark, som fik ægte stjernestatus.

Link

Info om handelsbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.