• Josh Rouse koncert Atlas Aarhus
  • Kirstine Birk koncert Atlas Aarhus

Om koncerten

Amerikanske Josh Rouse er en dybt respekteret sanger/sangskriver, der har en usædvanligt fint udviklet flair for intelligent indiefolk, alternativ country og sjælfuld pop.

… Læs mere

 

Om Josh Rouse
Josh Rouse blev født i Nebraska, men slog sig oven på en omflakkende opvækst ned i Nashville, hvor han indspillede sit debutalbum, “Dressed Like Nebraska” (1998), hvis store succes førte til turnéer med folk som Aimee Mann, Mark Eitzel og den nu afdøde Vic Chestnutt. Toeren “Home” (2000) kastede sangen “Directions” af sig – et nummer, der blev anvendt af Cameron Crowe i dennes film “Vanilla Sky”. På det helt store gennembrudsalbum, “1972” (2003), der i øvrigt er mandens fødselsår, skiftede han sit hidtil meget melankolske udtryk ud med et varmere et af slagsen, og denne tendens blev blot understreget af efterfølgeren “Nashville”, der igen udvidede mandens fanskare. Siden flyttede Rouse med sin kone Paz Suay til Valencia, Spanien, hvorfra han er vedblevet med at udsende generøse mængder sange og album af højeste kvalitet – “Subtítulo” (2006) bød på det internationale indiefolk-hit “Quiet Town”, og på “El Turista” (2010) skrev og sang han enkelte sange på spansk. I 2014 vandt han en Goya Award (det spanske svar på en Oscar) for bedste sang – nærmere betegnet for “Do You Really Want To Be In Love” fra filmen “La Gran Familia Española”. Rouses seneste album, “The Embers Of Time” (2015), betragtes af mange som ét af mandens stærkeste album.

Beslægtede navne
Ryan Adams
Ray LaMontagne
David Gray
M. Ward
Amos Lee
Ben Kweller
Pete Yorn
Josh Ritter
Joseph Arthur

Kirstine Birk
Siden den aarhusianske sanger/sangskriver Kirstine Birk radio-debuterede med singlen “Too Many Secrets” og udgav albummet “On A Day Like This” (2006), har hendes folk-poppede sange været flittigt spillet i radioen. Kvindens andet studiealbum, “Patience”, der lige som etteren fik flotte anmeldelser med på vejen, landede i 2013, og ellers har Birk over årene givet den som særdeles flittigt turnerende musiker – hun har således utallige koncerter bag sig og har optrådt både som solist og med band til Aarhus Festuge, rejst til USA for at co-write samt optræde i musikbyerne Nashville og Austin; og sidste år gæstede hun Arctic Sounds Music Festival i Grønland. Hun har netop færdig-indspillet EP’en “On The Flipside” med fem sange skrevet og produceret i samarbejde med blandt andre kollegaen Helene Bak – EP’en udkommer i starten af det nye år. Samtidig er hun på vej i studiet for at indspille sange til sit tredje studiealbum. Ved koncerten på Atlas spiller hun sange fra sine udgivelser og giver smagsprøver på nye sange, der sammen med guitaristen Michael Vestbo leveres med stor indlevelse, nærvær og autencitet.

Links
Josh Rouses hjemmeside
Facebook
Kirstine Birks hjemmeside
Info om handelsbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.