Klokke koncert Atlas Aarhus

Om koncerten

Klokke udgiver debutalbummet “Hjem Til Det Grå” og inviterer til albumrelease på Atlas i Aarhus. Kom og hør kvintetten spille musik fra pladen og køb en vinyl til særlig release-pris!

… Læs mere

 

“Hjem Til Det Grå” består af syv kompositioner inspireret af barndomsminder. Kompositionerne er bygget op om nogle faste figurer og melodier, et fast holdepunkt. Ud af kompositionen vokser improvisationen, som grenene på træet, du klatrede i som barn. Med rødder i jazz og et slægtskab til både amerikansk og europæisk freejazz vokser nye forgreninger ud til siden og op mod himlen, hvor man kan skimte progrock, verdensmusik og de gamle salmer fra norden. Musikken både overrasker og vækker genkendelse. Den er i konstant bevægelse mellem det omhyggelige og det vilde og fandenivoldske. Du flytter forsigtigt fødderne fra gren til gren, til du når træets top og springer ud i frit fald.

Klokke er en dansk kvintet med base i Aarhus. Bandets måde at spille sammen på og de mange inspirationskilder giver den klassiske kombination af instrumenter en meget personlig lyd.

Jeppe Hjøllund – trompet og komposition
Zeki Jindyl – altsaxofon
Daniel Robinson – klaver
Frederik Hagner – kontrabas
Johannes Berg – trommer

Projektet er støttet af Koda Kultur og Aarhus Kommunes Musikpulje.

Links

Klokke på Facebook
Info om handelsbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.