De tre kvinder inviterer til en aften, hvor Leonora fortæller om skriveprocessen med “Hvis vi ikke taler om det” og blandt andet læser op fra de steder i de to bøger, der har inspireret Kristinas lydspor. Kristina giver et indblik i musikkens tilblivelse og fremfører numrene akkompagneret af Line på cello, guitar og autoharpe. Sammen åbner de op for, hvordan det er at arbejde som musiker og romanforfatter i et samlet udtryk og lukker publikum helt ind i hjertet af det kunstneriske samarbejde.
“Den, der lever stille” er indtil videre solgt i 145.000 eksemplarer, er blandt andet blevet belønnet med De Gyldne Laurbær og er købt til filmatisering af Regner Grasten Film. Den prisvindende sangerinde og komponist Kristina Holgersen har senest udsendt erindringsalbummet “Ny start” og har tidligere fortolket litteratur af blandt andre Helle Helle. Musiker og sangskriver Line Felding er blandt andet kendt for sine samarbejder med CODY, Dicte, Rumpistol, Monkey Cup Dress og en række teaterforestillinger.
Links
Leonora Christina Skov på Facebook
Instagram
Info om handelsbetingelser m.m.
Din anbefaling af denne koncert