Leonora Christina Skov Kristina Holgersen foredrag musik Atlas Aarhus

Om koncerten

Det er i øjeblikket kun muligt at købe billetter i forsalg her på vores hjemmeside. Det er således ikke muligt at købe billetter i døren – heller ikke på de enkelte koncertaftener.

Koncerten er grundet coronavirus flyttet fra den 29. oktober 2020 til den 18. maj 2021. Købte billetter gælder naturligvis til denne nye dato.

Arrangementet er et sidde-arrangement.

Forsmag på forsættelsen til “Den, Der Lever Stille” og lydspor af Kristina Holgersen. Oplev begge dele denne aften på VoxHall i Aarhus.

… Læs mere

Musiker sætter toner på bestsellerroman

Leonora Christina Skov udgav i 2018 bestselleren “Den, Der Lever Stille” om en kærlighedsløs opvækst i provinsbyen Helsinge. Året efter optrådte hun for fulde huse på Spot Festival i Aarhus sammen med den prisvindende sangerinde og komponist Kristina Holgersen. Hér havde de en snak om at skabe litteratur og musik ud fra erindringsstof.

Dét møde blev starten på et kreativt samarbejde mellem de to kunstnere, som nu har skabt et tekst- og musikunivers baseret på “Den, Der Lever Stille”s ord og stemninger. Kristina Holgersen skriver musik og tekster med inspiration fra konkrete passager i bogen, og Leonora bidrager på tekstsiden. Sammen håber de at skabe et lydspor, der kan vække det kendte univers fra bogen til live på en ny måde.

Resultatet præsenteres nu for et live publikum – blandt andet denne aften på Atlas.

Til disse litterære og musikalske arthouse-aftener vil Leonora Christina Skov fortælle om den skriveproces, hun er midt i. Hun vil også læse op fra sit nye manuskript – en fortsættelse til erindringsromanen “Den, Der Lever Stille”. Kristina Holgersen vil fortælle om sit lydspor til “Den, Der Lever Stille” og fremføre musikken akkompagneret af Line Felding på cello. Sammen åbner de to kvinder op for, hvordan det er at arbejde som musiker og romanforfatter i et samlet udtryk. Det bliver en unplugged aften, hvor publikum bliver lukket helt ind i hjertet af historierne og de dugfriske numre.

Fakta:

“Den, Der Lever Stille” er indtil videre solgt i 140.000 eksemplarer. Den er blevet belønnet med De Gyldne Laurbær, adskillige andre priser og er købt til filmatisering af Regner Grasten Film. Efter udgivelsen i januar 2018 begav Leonora sig ud på en udsolgt foredragsturné til 150 store og små scener i alle landets afkroge. Den prisvindende sangerinde og komponist Kristina Holgersen har senest udsendt erindringsalbummet “Ny Start”. Hun har tidligere fortolket litteratur af blandt andre forfatter Helle Helle.

Leonora skriver nu intensivt på fortsættelsen til “Den, Der Lever Stille” med udgivelse i begyndelsen af 2021, mens Kristina arbejder på musikken. Hvis filmatiseringen bliver en realitet, er det planen, at musikken også skal bruges i den forbindelse, ligesom samarbejdet og sangenes tilblivelse optræder i den nye bog.

Links

Leonora Christina Skov på Facebook
Instagram
Info om handelsbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.