Liberty koncert VoxHall Aarhus

Om koncerten

Mattias Kolstrups Liberty er ude med singlen “Troye Sivan”. En uptempo, rocket kærlighederklæring til den unge australske sanger. Liberty kan opleves live til november, hvor VoxHall i Aarhus netop er tilføjet til touren.

… Læs mere

 

“Det er en sang om mit ikke så hemmelige man crush på sangeren Troye Sivan. Jeg har i lang tid fortalt min husdrew, at jeg gerne ville skrive en sang for at hylde den smukke og talentfulde unge mand, der for mig står som en stemme og en ren rå følelse af en helt generation. Noget nært, men stadig helt uden for rækkevidde. Da jeg skrev den, blev sangen nærmest taget ud af hænderne på mig af højere kræfter. På fem minutter havde jeg inkorporeret temaer om den historiske religiøse position til ideen om, at mennesker af samme køn finder hinanden attraktive. For når alt kommer til alt: What’s jesus got to do with it? Det er alt sammen i en ånd af kærlighed, fascination og liv. Jeg gav Marie-Louise fuldstændig frie tøjler til at lave præcis den video, hun gerne ville lave. Det er der kommet en virkelig interessant fortolkning af sangen ud af.” – Mattias Kolstrup.

Instruktør Marie-Louise Damgaard om videoen:

“Et møde mellem den unge uskyld og fristelser. Følelsen af at opleve nogen så smukt, at det bliver en besættelse. En euforisk følelse, som på samme tid kan være så smertefuld – the highest of highs & lowest of lows. Kærlighed & religion kan frembringe disse følelser.”

“Troye Sivan” er skrevet med Lasse Boman, Arto Eriksen og Fridolin Nordsø og produceret af de to sidstnævnte. Den følger udgivelsen af “The Last Time” og senest “Playing In The Sun”. Ridende på en ustoppelig kreativ bølge slår Kolstrup på sine seneste single-udgivelser en lettere og mere optimistisk tone an, sammenlignet med det mørkere debutalbum “Haven’t Felt This Great Since 1988” – dog uden at frasige sig sin nordiske melankoli.

Liberty er oplevelsen af Mattias Kolstrup. En kunstner, der ikke er bange for at dyrke 70’ernes rockguder, bringe den introverte 00’er-lyd tilbage og stadig brænde med en attitude fra de evige punk-marker i sin musik, stil og udstråling. En energi, han tager med på Liberty-turné til november, hvor han med sit velspillende band i rykken er tilbage på scenerne.

Links

Mattias Kolstrup på Instagram
Facebook
Twitter
YouTube
SoundCloud
Info om handelsbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.