Little Havana koncert Atlas Aarhus

Om koncerten

Hot og forførende salsa med Little Havana.

… Læs mere

 

Årets efterårskoncert lover hot og forførende salsa. Club Camaleon præsenterer et band med energi, danse-vibrationer og sprudlende toner når det aarhusianske otte mand/kvinde store salsaorkester Little Havana lokker på dansegulvet. Bandet anføres af den aarhusianske sangerinde Diana Meldgaard, der med lige dele charme, energi og frækhed river tilskuerne og det dansende publikum med på en tur i den hede salsa.

Sædvanen tro, er der også gjort plads til intro-undervisning i salsa. Intro-undervisningen anføres af The Fabulous Salsaboyz. Intro og animation starter klokken 21. Derefter indtager bandet scenen klokken 22. Så er vi klar til at skyde forførende dansetoner ind.

Little Havana (på scenen klokken 22) er et vaskeægte salsa-party-orkester fra Aarhus. Stilen breder sig fra tilbagelænet traditionel cubansk son kendt fra filmen ”Buena Vista Social Club” til hypermoderne salsa/ timba-numre inspireret af vor tids Cuba. Bestående af en flok glade og energifyldte musikere.

Orkesteret vil kunne spille op til fest for det danseglade publikum med mange dansevenlige numre og god energi. Samtidig vil små intime sammenhænge med et mere lyttende publikum også være et godt forum.

Det har fra starten været orkesterets idé at nå ud til så mange salsa-interesserede mennesker som muligt. Derfor har Little Havana gjort det til sit varemærke at blande kendte popnumre – fortolket som salsa – ind i repertoiret. Denne genkendelighed og ønsket om at nå ud til et bredere publikum har gjort bandet meget populært og efterspurgt på rekordtid.

Musikerne har en årelang erfaring med salsa/latin/pop-genren i så forskellige sammenhænge som Cordero/Los Gran Daneses, Latin Dance Band, Llegó la Hora, Mek Pek Partyband m.fl..

Little Havana:
Diana Meldgaard – sang, güiro
Claude Chichon – kor, maracas
Kent Søgaard – piano, kor
Johannes Jørgensen – bas
Bo Johansen – congas
Yannik Hartig – trommer, timbales
Jens Bang og Jakob Johansen – trombone

Efter bandet overtager Salsaboyz Dj El Radiógrafo og fortsætter festen med et varieret dansevenligt salsa-sortiment.

Links
Club Camaleons hjemmeside
Facebook
Little Havanas hjemmeside
Facebook
Info om handelsbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.