Lucy Dacus voksede op i Richmond, Virginia, og studerede som helt ung film på Virginia Commonwealth University, inden hun besluttede sig for i stedet at forfølge en karriere inden for musikken. Hun optrådte for første gang i New York i 2015 og udgav sin første single, “I Don’t Wanna Be Funny Anymore”, i november samme år. Debutalbummet “No Burden” udkom i 2016 – først blev det i februar udgivet af EggHunt Records og siden, i september, blev det genudgivet af mægtige Matador Records. Ligeledes i 2016 spillede hun på Lollapalooza og i Chicagos Grant Park, lige som hun havde sin landsdækkende TV-debut i “CBS This Morning”.
Dacus’ andet album, “Historian”, fulgte i marts 2018 og blev lige som forgængeren rost til skyerne. Samme år dannede hun indie-supergruppen Boygenius med Phoebe Bridgers og Julien Baker. En EP og en turné er det foreløbig blevet til i dét regi. Lucy Dacus’ tredje soloalbum, “Home Video”, udkommer den 25. juni i år og tæller blandt andet singlen “Hot & Heavy”, som hun fremførte på The Late Show with Stephen Colbert tilbage i april.
Beslægtede navne
Phoebe Bridgers
Julien Baker
Soccer Mommy
Anmeldercitater
“Pop the bubbly. Buy that heart-shaped box of chocolates. Send that overly earnest card. Dacus has done it again, and that’s reason enough to celebrate.” (Paste Magazine, 2019 – læs hele anmeldelsen)
“Dacus intended 2019 EP as something of a diversion from her usual work, a series of stand-alones intended to flex new musical muscles. Perfect as these songs are for our moment, there’s an unmistakable staying power to them, too.” (Pitchfork, 2019 – læs hele anmeldelsen)
“Easily surpassing a thematic exercise, 2019 has some essential original material by Dacus — particularly “My Mother & I” — and a handful of covers that are bound to provide a lasting preferred version (or two) for fans.” (AllMusic, 2019 – læs hele anmeldelsen)
Links
Lucy Dacus’ hjemmeside
Facebook
Instagram
Twitter
Fenne Lilys hjemmeside
Info om handelsbetingelser m.m.
Din anbefaling af denne koncert