Familiekoncerten bliver et 60 minutters festfyrværkeri af tegnefilmsmagi. Bliv forført af en kæmpe energiudladning i et helt unikt show, der tager dig med på en rejse gennem musikken fra tegnefilmsklassikere som Aristocats og Junglebogen til 90’ernes storfavoritter fra blandt andre Løvernes Konge, Herkules og Tarzan – og helt op til de allernyeste hits fra Frost og Vaiana!
Luftens Helte er et 18 mand stort band fra Aarhus, som har specialiseret sig i den fantastiske musik fra det magiske tegnefilmsunivers. Det eneste band i verden af sin art!
Luftens Helte spiller for fulde huse og leverer en energisk og magisk koncertoplevelse hver eneste gang. Der er garanteret intet mindre end fest og magi for hele familien, når Luftens Helte går på scenen.
Bandet har eksisteret siden 2014 og har allerede præsteret at spille flere succesfulde koncerter rundt om i landet.
Luftens Helte føres an af hele tre forsangere, der for at kunne skabe den store ’Disney-sound’, bakkes op af en stor blæsersektion med trompeter, basuner, horn, saxofoner, tværfløjte og klarinet, marimba og to violinister foruden en rytmesektion med klaver, bas, trommer og guitar.
Links
Luftens Heltes hjemmeside
Facebook
Instagram
YouTube
Info om handelsbetingelser m.m.
Din anbefaling af denne koncert