• Luna koncert Atlas Aarhus
  • The Telenovelas koncert Atlas Aarhus

Om koncerten

Amerikanske Luna spiller melodiøs og drømmende indiepop.

… Læs mere

 

Luna blev dannet i 1991, da frontmand Dean Warehams tidligere band, det ligeledes populære og indflydelsesrige band Galaxie 500, efter fem års virke gik i opløsning. Wareham og resten af Luna scorede en pladekontrakt med Elektra Records og albumdebuterede i 1992 med “Lunapark”, hvorefter der først blev turneret flittigt i det amerikanske og siden i det europæiske, hvor bandet i 1993 spillede support for The Velvet Underground. Året efter udkom toeren “Bewitched”, og i 1995 fulgte “Penthouse”, der af Rolling Stone blev kåret til 1990’ernes 99. bedste album. Yderligere fire plader udkom i perioden 1997-2004, hvorefter gruppen gik i opløsning – det foreløbige punktum blev sat med en koncert på Bowery Ballroom i New York i 2005. 10 år senere blev Luna imidlertid gendannet, og inden længe stod bandet atter på scener i både USA og Spanien – siden, i 2017, sendte gruppen to nye udgivelser på gaden: cover-albummet “A Sentimental Education” og instrumental-EP’en “A Place Of Greater Safety”. Mens der i 90’erne var en håndfuld udskiftninger i Luna-besætningen, så er der siden kommet anderledes ro på – således udgøres bandet her i 2018 foruden Wareham af Sean Eden (guitar), Britta Phillips (bas og keys) og Lee Wall (trommer), der kom til i henholdsvis 1992, 1999 og 1997.

Beslægtede navne
Yo La Tengo
The Apples In Stereo
Mercury Rev
The Sundays
Beulah
The Clientele
Superchunk
The Wedding Present
The Go-Betweens

Anmeldercitater
“At their best, it’s hard to believe there is any other kind of music besides this simple, graceful, chiming chug.” (The Guardian)

“One of indie rocks’ most beloved live acts.” (Rolling Stone)

The Telenovelas
The Telenovelas er et powerpopband fra København. Deres sange veksler mellem eftertænksomme slacker-hymner og korte, melodiske energiudladninger. Bandet låner lidt af den solstrålereflekterende guitarlyd fra bands som Teenage Fanclub og The Go-Betweens og krydrer det med den dovne og uselvhøjtidelige stemning, der præger bands som Pavement og The Lemonheads. Samtidig lyder bandets sange mest af alt som et mixtape bestående af vidt forskellige guitarpopsange spillet af det samme skizofrene band. I 2017 udgav The Telenovelas deres debutalbum “Winona, Forever”.

Links
Lunas hjemmeside
Facebook
Instagram
Twitter
The Telenovelas’ hjemmeside
Info om handelsbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.