Lydmor koncert Atlas Aarhus

Om koncerten

Lydmor, der er en regulær komet inden for den elektroniske pop, annoncerer Danmarksturné og ny remix-EP. Denne aften gæster hun Atlas i Aarhus.

… Læs mere

 

I øjeblikket kulminerer de sidste 10 års arbejde for Lydmor. Hun har netop afsluttet en lang Europatour, der i marts 2019 sluttede i DR Koncerthuset. Hér leverede hun en magisk cocktail af sit storslåede visuelle sceneshow og hendes tryllebindende historiefortællende elektropop.

Stor efterspørgsel

Efter stor efterspørgsel på det anmelderroste neon-show har Lydmor derfor ønsket at tage på en turné på udvalgte spillesteder i Danmark i efteråret 2019.

Lydmor har til manges overraskelse flere udgivelser bag sig. “A Pile Of Empty Tapes” (2012) og “Y” (2015). Disse albums rørte mere på sig i udlandet end herhjemme og skabte en dedikeret fanskare. På nippet til at opgive musikdrømmen pakkede den dengang 26-årige Jenny Rossander i 2016 sin kuffert og rejste alene til Shanghai. Den personlige rejse og inspirationen i Shanghai dannede fundamentet for den fortælling, der i september 2018 manifesterede sig i hendes gennembrudsalbum “I Told You I’d Tell Them Our Story” fra september 2018.

Derfra tog det for alvor fart for den fremadstormende Lydmor, der i 2018 tog på en turné i Asien og Rusland og derefter på en succesfuld tour rundt i hele Europa og UK.

Ny remix-EP

22. april 2019 udgiver Lydmor desuden en remix-EP under titlen “The Story Remixed”, hvor fire kunstnere, heriblandt Farveblind og Sune Rose Wagner (The Raveonettes), har sat deres præg på numre fra hendes seneste album.

I forsommeren 2019 kan Lydmor desuden opleves som både komponist og optrædende på Aarhus Teaters opsætning af den Græske Tragedie ”Orestien”.

Anmeldercitat
“Uanset om det stod på skarpskåren electropop eller stille sange på flygel, brillerede Lydmor i DR Koncerthuset. Det var storladent og bjergtagende, men det forblev altid menneskeligt og nærværende.” Soundvenue (5/6 stjerner)

Links
Lydmors hjemmeside
Facebook
Instagram
Info om handelsbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.