• Mads Houe & The Quavers koncert Atlas Aarhus
  • Fauna Fem koncert Atlas Aarhus

Om koncerten

Mads Houe & The Quavers er et innovativt orkester ledet af den aalborgensiske trommeslager og bassist Mads Houe Sørensen. Han har med orkestret påbegyndt en kompromisløs musikalsk rejse med et ønske om at formidle aspekter af livets facetter. Siden gruppens begyndelse i august 2015 har The Quavers indspillet deres debutplade ”Mass Quave”, som har høstet fine anmeldelser i blandt andet Jazznyt og Jazzspecial og derudover airtime på blandt andet Radio Jazz og DR P8 Jazz. Denne aften gæster de Atlas i Aarhus.

… Læs mere

 

Albummet, som blev optaget live i Finland Studio, er et forsøg på at afspejle og formidle, hvordan tilværelsen kan være travl og spændende, men at der også skal være plads til stilhed og eftertænksomhed. Musikken henter inspiration fra en bred vifte af genrer. Bandet spiller således både funk, swing og i nordisk jazzet stil. Dette er med til at skabe det store lærred, Mads Houe Sørensen gerne vil male på med orkestret, hver gang de er ude at spille.

Bandets koncerter emmer af liv og kærlighed til musik og jazzen og dens umålelige rammer. Musikken skal opleves live, da hver koncert vil give musikken et unikt præg. I bandet er det største ønske at give publikum en fantastisk oplevelse. Derfor gør de altid deres ypperste for at nå udover scenekanten. Udover at have spillet en hel del i Aalborg har gruppen gæstet Aarhus, Bjerringbro, Hjørring, Frederikshavn, Sæby og Hobro fordelt på omkring 20 koncerter, og koncerterne har efterladt sig tydelige spor! I foråret 2017 nåede orkestret en tredjeplads i den landsdækkende konkurrence DM i Ung Jazz.

Gruppen består af Andreas Bergholt, Tadas Pasaravicius, Salvador Olmos, Mads Kirkegaard, Dan Hejslet, Thorbjørn Lervig og Mads Houe. Bag alle musikerne gemmer sig utællelige års erfaring med musik og koncerter, og bandmedlemmerne er i forvejen godt forankret i det nordjyske musikmiljø.

Anmeldercitater

“Tak! Så kom det. Et dansk band, der har fanget tendensen, og laver funky jazz med masser af blæs … Det er en ekstrem sjælden følelse hos en dansk jazzanmelder anno 2016 … Det er nostalgisk og superlækkert.” – Niels Overgård, Jazznyt.

“Vi får både noget soulet og r&b-agtigt og noget mere lyrisk og rendyrket – alt sammen jazzet og dejlig levende. Det hele stemmer godt og bandet spiller med en fin balance, der kommer flot til sin ret i en bemærkelsesværdig ukrukket og transparent lydproduktion.” – Peter Rahbek, Jazz Special.

Fauna Fem

Lyden af Fauna Fem er på en gang enkel og kompliceret, uprætentiøs og sirligt sammensat. De er både på jagt og på vagt, i spring og i dvale, i flok og på egen hånd, på sporet og i skjul.

Fauna Fem er trommeslager og komponist Andreas Skambys nye projekt, som første gang så dagens lys i forbindelse med Aarhus Jazzfestival 2018. Bandet består af fem musikere, som Andreas kender og spiller sammen med i andre konstellationer – blandt andre I Think You’re Awesome, Alex Jønsson Trio og Bagland (NOMAD).

Line-up:
Andreas Skamby (drm)
Mathias Jæger (p, key)
Jens Mikkel Madsen (b)
Scott West (trp)
Jonas Enevoldsen (sax)

Links
Mads Houe & The Quavers på Facebook
Andreas Skambys hjemmeside
Info om handelsbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.