Martyrdöd koncert Atlas Aarhus

Om koncerten

Det er i øjeblikket kun muligt at købe billetter i forsalg her på vores hjemmeside. Det er således ikke muligt at købe billetter i døren – heller ikke på de enkelte koncertaftener.

Koncerten er grundet coronavirus flyttet fra den 22. april 2021 til den 19. februar 2022. Købte billetter gælder naturligvis til denne nye dato. Bemærk at NyreDolk har erstattet Afsky.

Svenske Martyrdöd og danske NyreDolk, der begge spiller en blanding af black metal og crustpunk, gæster Atlas i Aarhus.

… Læs mere

Martyrdöd

Martyrdöd blev dannet i Stockholm i 2001 af Mikael Kjellman (guitar) og Jens Bäckelin (trommer). Kort efter rekrutterede de vennerne Dawa (vokal) og Axel Gustavsson (bas). Dette line-up indspillede bandets selvbetitlede debutalbum, der udkom i 2003. Efterfølgende forlod Dawa gruppen, mens endnu en guitarist, Pontus, til gengæld blev indlemmet i bandet.

Gruppens andet album, “In Extremis” (2005), blev udgivet af det amerikanske punklabel Havoc Records. Vokalarbejdet blev nu varetaget af Kjellman, mens Per Nilsson var ny bassist. Med “In Extremis” definerede bandet deres signatur-lyd, der blander metal og crustpunk.

I 2009 fulgte den selvfinansierede og DIY-orienterede treer, “Sekt”, der introducerede Anton Grönholm som ny bassist.

Efter i 2011 at have turneret i USA scorede bandet en pladekontrakt med det toneangivende amerikanske pladeselskab Southern Lord Records, der således skulle stå for udgivelsen af gruppens kommende tre plader. I første ombæring udmøntede det sig i “Paranoia” (2012) og USA-turnéen “Power of the Riff”. I kølvandet på alt det forlod Grönholm bandet.

“Elddop” (2014) blev et nyt højdepunkt for bandet, der denne gang trak på Fredrik Reinedahl som bassist. Samme år spillede gruppen support for det amerikanske metalcore-band Converge på en Europaturné.

I 2015 spillede Martyrdöd en lang række store festivalshows – blandt andet på Maryland Deathfest, Temples Fest, Obscene Extreme og Le Guess Who. Året efter udkom bandets sidste album på Southern Lord Records, “List”. Efterfølgende forlod Reinedahl gruppen og blev erstattet af Tim Rosenqvist.

I starten af 2018 fik Martyrdöd kontrakt med  Century Media Records, der skulle stå for udgivelsen af bandets næste tre album. Pontus forlod gruppen og blev på guitar erstattet af Rosenqvist, mens Daniel Ekeroth blev rekrutteret som ny bassist.

Martyrdöds syvende og seneste album, “Hexhammaren”, udkom i 2019 og bød atter en gang på en stærk blanding af metal og punk.

Links

Martyrdöd på Facebook
NyreDolk på Colossal
Info om handelsbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.