Medhane koncert VoxHall Aarhus

Om koncerten

Den amerikanske rapper og producer Medhane er en nøglefigur på tidens lofi hiphop-scene i New York. Han dyrker intens refleksion og gribende anekdoter. Og han samarbejder næsten konstant med andre medlemmer af nævnte scene. I november 2019 udgav han sin fuldlængde-debut i eget navn, “Own Pace”. Denne aften gæster han VoxHall i Aarhus.

… Læs mere

 

Medhane-Alam Olusuola, der er født og opvokset i Brooklyn, excellerede allerede i en ung alder inden for både kunstneriske og akademiske felter. Han sprang to klasser over og gik på det prestigiøse NEST+m Academy, og så var den unge Olusuola ofte at finde på Ifetayo Cultural Arts Academy – en organisation, der beskæftiger sig med børn af afrikansk afstamning.

Efter at han i 2014 blev indskrevet på Carnegie Mellon University i Pittsburgh, tog hans musikalske karriere fart. Sammen med Slauson Malone dannede han Medslaus, der i 2015 udgav den eksplosive EP “Greys in Yellow” og i 2017 fulgte op med fuldlængde-værket “Poor Boy”.

Kun gået én vej

Snart fulgte Medhanes solodebut – EP’en “Do For Self” landede således i september 2017 og talte indslag fra MIKE og Sixpress i en showcase for New Yorks lofi-scene. Og herfra er det kun gået én vej for Medhane. Efter at have udgivet den roste EP “Ba Suba, Ak Jamm” (2018) og medvirket på et væld af andre værker udgav rapperen sit første fuldlængde-album i eget navn, “Own Pace”, i november 2019. Med hjælp fra navne som Slauson Malone, Caleb Giles og Navy Blue var projektet en forlængelse af Medhanes arbejde på den banebrydende New York-scene – igen blev budt på ekspansive produktioner og udkrængende tanker om livet.

Det mindre omfattende værk “Full Circle” (2020) demonstrerede Medhanes producer-evner og teasede udgivelsen af endnu et fuldlænge-album. Dette album, “Cold Water”, så dagens lys i maj samme år. Det bød på atmosfæriske lydlandskaber, gribende fortællinger og en myriade af gæstestjerner (herunder Maxo, Chuck Strangers og Navy Blue) – og konsoliderede blot musikerens følelsesladede stil.

Beslægtede navne

MIKE
MAVI
Pink Siifu

Links

Medhane på Twitter
Instagram
SoundCloud
Info om handelsbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.