Mekdes koncert Atlas Aarhus

Om koncerten

Det er i øjeblikket kun muligt at købe billetter i forsalg her på vores hjemmeside. Det er således ikke muligt at købe billetter i døren – heller ikke på de enkelte koncertaftener.

2. september: Vi har fanget Mekdes til en kort snak – læs mini-interviewet længere nede.

Det er gået stærkt for den unge koldingenser Mekdes. Sidste sommer havde hun æren af at åbne Smukfests legendariske Bøgescenen som vinder af LiveCamp 2019. Denne aften gæster hun Atlas i Aarhus.

… Læs mere

 

Men først gælder det singlen “In Favor Of You”. Hér lukker Mekdes på smukkeste vis melankolien ind i sit catchy R&B-univers. Sangen har hun skrevet til sin familie, og den handler om at fortælle sine nærmeste, at man elsker dem, før det er for sent:

“Jeg er adopteret fra Etiopien og tænker ofte på, hvordan mit liv kunne have set ud. Og på hvor taknemmelig, jeg er overfor mine forældre, for alt det, de har givet mig. Det er noget, jeg har haft med mig altid og noget, jeg synes er vigtigt at minde sig selv om at sige højt,” fortæller Mekdes.

Med sin opløftende neo-soul har hun bragt ny energi til musiklandskabet, og den særlige Mekdes-vibe indtager verden fra basen i Kolding, hvor talentet selv både skriver og producerer sin musik. Soul-stjerneskuddet glæder sig til at arbejde videre på sit kommende album, når sommeren går på hæld.

Mekdes udgav “In Favor Of You” på Mermaid Records tilbage i marts i år.

Mini-interview med Mekdes

Hvad kan publikum forvente af koncerten?
“De kan forvente lidt af det hele – en rutsjebane af følelser.”

Hvad kan du afsløre om sætlisten?
“Der er i hvert fald tre tracks, man har hørt før.”

Hvilket er dit favoritnummer at fremføre live?
“”In Favour”, fordi den er intens og følsom på samme tid.”

Hvad skal folk få tiden til at gå med indtil koncerten?
“Hør min nye EP (“Fly”, red.).”

Links

Mekdes på Facebook
Instagram
Info om handelsbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.