Om koncerten

Tyske MEUTE spiller techno. Men langt fra techno, som vi normalvis kender det – det 11 mand høje orkester spiller nemlig udelukkende akustisk og håndholdt techno, fremført af brass-sektion og percussion.

… Læs mere

Et medrivende og dybt originalt take på techno, som bedst kan beskrives som et techno-marchband!

En brasssektion og en percussionsektion, og i alt 11 mand. Det er ikke just det, som normalvis optræder for ens nethinde, når man visualiserer sig et techno-act. Ikke desto mindre, så er det sådan, at MEUTE tager sig ud.

MEUTEs musik er en blanding af hypnotisk techno og udtryksfuld hornmusik, og dette unikke musikalske ståsted har på rekordtid katapulteret bandet op blandt et af Europas mest efterspurgte festivalbands. Sideløbende med at have spillet over 100 koncerter på alverdens festivaler udgav de i 2017 deres første album ’Tumult’, hvor numre af bl.a. Laurent Garnier, Goncalo og Trentemøller tages under kærlig behandling.

Nu rykker bandet ud på en større klubturné med +30 koncerter rundt om i Europa, og altså også på VoxHall fredag den 25. januar. Forvent et medrivende show, hvor du får serveret techno på en måde, du aldrig før har fået den serveret.

Links
Info om handelsbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.