Mick Jenkins koncert VoxHall Aarhus

Om koncerten

En af Chicagos mest talentfulde rap-poeter, Mick Jenkins, bringer sine dybsindige sange til VoxHall.

… Læs mere

 

Mick Jenkins’ sange udforsker de ting, som man intuitivt føler, men som man kan have problemer med at forstå. Født i Huntsville, Alabama, men senere flyttet til Chicago i en alder af 10 år har Mick oplevet verden fra forskellige perspektiver. Dette har i sidste ende været med til at forme hans musik. På den ene side er Chicago indkapslet i ham i form af hans brug af slang og nogle af byens følsomme emner. På den anden side gav hans opvækst i et markant anderledes miljø i Alabama ham et outsider-perspektiv og evnen til at forholde sig kritisk til omgivelserne i Chicago.

Efter at have taget til Alabama for at gå på universitet for en stund vendte Mick hurtigt tilbage til Chicago for at bruge alt sin energi på musikken. Der gik ikke længe, før han fik sit gennembrud med det fantastiske mixtape “The Water[s]”, der udkom i 2014. Siden da har han brugt sin platform til at vokse, udvikle sig og fortsætte med at udfordre sit publikum.

Med udgivelserne af den mere eksperimenterende “Waves” og det betænksomme debutalbum, “The Healing Component” ramte han et nyt skriveteknisk niveau. Senest udgav han tidligere på året albummet “Pieces Of Man”, som er en hyldest til jazz, soul og Gil Scott-Heron, der i manges øjne anses som rappens gudfar. Til marts kan Mick Jenkins’ sublime rap opleves på VoxHall.

Beslægtede navne
Lupe Fiasco
Joey Bada$$
Vince Staples
Ab-Soul
Isaiah Rashad

Anmeldercitater
“With Pieces of a Man, Jenkins is surely having his own Frank Ocean-esque moment–he’s expressing himself on his own terms with poignant lyricism and nuance.” (HipHopDX, 2018 – læs hele anmeldelsen)

“Pieces of a Man might not be what you whistle to in the bathroom or what you have on repeat for days, but Mick Jenkins’ lyrical and creative performance make this an album that you’ll need to return to.” (Consequence Of Sound, 2018 – læs hele anmeldelsen)

Links
Mick Jenkins’ hjemmeside
Instagram
Twitter
SoundCloud
Facebook
Info om handelsbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.