Mike Andersen koncert VoxHall Aarhus

Om koncerten

Det er i øjeblikket kun muligt at købe billetter i forsalg her på vores hjemmeside. Det er således ikke muligt at købe billetter i døren – heller ikke på de enkelte koncertaftener.

Bemærk at man som følge af de gældende retningslinjer foruden billet skal fremvise gyldigt coronapas for at få adgang til koncerten.

Koncerten er grundet coronavirus flyttet fra den 4. marts (og før det den 10. december 2020) til den 10. juli. Købte billetter gælder naturligvis til denne nye dato.

30. juni: Vi har fanget Mike Andersen til en snak om koncerten – læs interviewet længere nede.

Mike Andersen har en karakteristisk, stærk vokal, en intens guitarstil og ikke mindst et fantastisk band! Mike Andersen er derfor med god grund ét af Danmarks travleste livenavne. Denne aften vender han tilbage til VoxHall i Aarhus.

… Læs mere

 

De mange turnéer, både i Danmark og i udlandet, har budt på både inspiration og refleksion, og det er trængt ned og ind i den kommende udgivelse!

“Jeg er nu 43 og dermed gammel nok til at se, hvor tåbelig og know-it-all-agtig jeg på mange måder var som helt ung. Samtidig er jeg blevet så gammel, at jeg vil vogte mig for… nej, jeg har bestemt mig for… ikke at blive den sure gamle mand, der insisterer på at gå baglæns. For den type kender jeg alt for godt, og det er sgu sjovere at gå fremad”.

Netop dét emne berører Mike Andersens nyeste single, “Slamming the Door”! Et humoristisk stik, der handler om at være opmærksom på, hvilken person man har lyst til at være i såvel musikken som i livet, inden man ender med at gå og smække med døren!

“And there’s an old man who keeps rolling his eyes
Apparently, he earned the right to no longer be nice
He’s in love with the past, and he hates kids today
Do me a favor old man, get out of their way
I’m gonna go crazy, I can’t take it anymore
Leaving this place slamming the door “

Singlen er fra Mike Andersens niende fuldlængde album, der udkommer i 2021.

Gennem tyve år har Mike Andersen udviklet sin egen lyd – sin personlige stil bygget på stærke elementer fra den afroamerikanske musik – blandet med alle de musikalske indtryk, han har lagt øre til siden ungdommen.

Interview med Mike Andersen

Hvad kan publikum forvente af koncerten på VoxHall?
“Et band, der i dén grad har savnet hinanden og publikum!”

Hvad kan du afsløre om sætlisten?
“Vi har blandet kortene. Man kommer både til at høre sange fra bagkataloget og sange fra vores nye album, der udkommer den 17. september.”

Hvad har du med af merch?
“Vi har det meste af bagkataloget med på CD og LP samt T-shirts.”

Hvilket er dit favoritnummer at fremføre live?
“Lige nu er det nok vores nyeste single, “Raise Your Hand”.”

Hvordan er dine seneste koncerter gået?
“Det har været fedt. Publikum, bandet og arrangører er positive. Alle er glade for, at det trods alt kan lade sig gøre at afvikle koncerter! Vi er sultne, publikum er sultne, spillestederne er sultne… Det giver en helt særlig intens energi!”

Hvad skal publikum få tiden til at gå med indtil koncerten?
“De skal helt klart tjekke vores seneste single, “Raise Your Hand”.”

Links

Mike Andersens hjemmeside
Facebook
Instagram
YouTube
Info om handelsbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.