Mildlife koncert Atlas Aarhus

Om koncerten

Australske Mildlife sammenblander jazz, disco og psykedeliske elementer i deres uimodståeligt groovy musik. Denne aften gæster de Atlas i Aarhus.

… Læs mere

 

Mildlife udgøres af James Donald, Adam Halliwell, Kevin McDowell og Tom Shanahan, der sammen søger at skubbe musikkens grænser, når de går i studiet. I live-regi forfølges et ekstremt tight udtryk samtidig med, at der improviseres lystigt.

Debutalbummet “Phase” (2018) blev rost af alt og alle lige fra Gilles Peterson og Mount Kimbie til The Guardian og blev hyldet af radiostationer kloden rundt. Deres efterfølgende turné rundt i hjemlandet var totalt udsolgt.

Inspireret af pionerer som Can og Herbie Hancock er dét at skabe en Mildlife-sang en omfattende proces, hvor nummeret skiftevis ekspanderer og omdefineres. Indimellem starter de med en konkret idé, men oftest kommer de spontant på sporet af noget godt ved at jamme. Efterfølgende dyrkes mulighederne i stykkets stærkeste passager, og med tiden opstår færdige, formfuldendte numre. Under arbejdet med debutalbummet gik bandet på genopdagelse i den slags sessions helt tilbage fra gruppens begyndelse.

Når sangene på scenen skal bringes til live, er det en proces spundet om transformation, hvor publikum er med til at forme numrene, og hvor numrene former publikum. I disse situationer fremstår Mildlife som et kosmisk og funky husband til en fest på kanten af universet.

Beslægtede navne
Pond
Soft Machine
GoGo Penguin
Mild High Club
Methyl Ethel
The Holydrug Couple
Yussef Kamaal
The Comet Is Coming

Links
Mildlifes hjemmeside
Facebook
Info om handelsbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.