Nana Jacobi koncert Atlas Aarhus

Om koncerten

Det er i øjeblikket kun muligt at købe billetter i forsalg her på vores hjemmeside. Det er således ikke muligt at købe billetter i døren – heller ikke på de enkelte koancertaftener.

Koncerten er grundet coronavirus flyttet fra den 5. marts til den 2. oktober. Købte billetter gælder naturligvis til denne nye dato.

Albummet “Magnet Sky”, som udkom 26. februar 2021, er et dynamisk og melodiøst popværk, med store armbevægelser. Udover en virkelig flot modtagelse fra anmelderne, har det også fået massiv mediedækning; Go’ Morgen Danmark, TV2 Nyhederne, – interviews til diverse medier; radio, tv, magasiner, aviser, blogs. Ikke mindst den feministiske hymne “Hold Dit Hjerte Blødt” med Annika Aakjær og Jeanett Albeck featured fik stor publikums- og medie-opmærksomhed. Denne aften gæster Nana Jacobi Atlas i Aarhus.

… Læs mere

 

Her kommer en stemme fra en voksen kvinde der favner både fortid, nutid og fremtid i sin produktion, og kommer med sit eget stærke og originale bud på hvordan popmusik anno 2021 kan lyde.

Nana Jacobi har på albummet bevæget sig ind i en mere radikalt elektronisk lyd end tidligere. Hun er gået efter en lyd hvor det drømmende møder det dansable. Om det at mærke musikken på et konkret, fysisk plan, siger hun: “For mig er musik en meget kropslig oplevelse. Jeg er faktisk ude af stand til ikke at bevæge mig, når jeg hører musik. Det dér med at mærke beatet og bassen der går i kroppen, så musikkens puls bliver til ens egen puls, det ELSKER jeg. Og jeg drages af det eventyrlige ved elektronisk musik, som jo består af ikke-definérbare instrumenter, og derfor sender min fantasi på langfart. Kristoffer Søndergaard har forløst produktionerne her så vildt, synes jeg.”

Et stærkt ønske

Titlen, som udtales på dansk, refererer til et stærkt ønske Nana har, om en ny måde at være i verden på. Magneten er det hårde metal, som tiltrækker. Skyen er det lette, luftige, der svæver forbi på himlen. En dualitet der illustrerer det fysiske overfor det åndelige, men også det at tiltrække og give slip, – det at handle og det at lade op. Det billede er blevet Nana’s personlige pejlemærke efter i flere år at have bevæget sig i en intens og udmattende “knokle-energi” for at kunne få tingene til at hænge sammen – som musiker, mor, kæreste og menneske.

På trods af de gigantiske udfordringer som 2020 kom med, var det et kæmpe år for Nana Jacobi. Singlerne ‘Ingenmandsland’ og ‘Sorgfugl’ gik nummer et på DR P6Beat, og lå i top ti i ugevis. Soundvenue’s placerede flere sange på deres Top Tracks liste, som bud på nogle af de bedste nye sange lige nu, og de fik airplay på både P3, P4, P5 og P6Beat. Add’s til store Spotify playlister som: New Music Friday, Nye Danske Hits, De Nye og mange andre. Nana optrådte med ‘Et Skib’ live i et stort tv-show på DR2, lørdag aften i bedste sendetid. Sangen ‘Sneblind’ trak tusindvis af vilde publikumsreaktioner pga Nana’s brug af sit ekstraordinære fløjteregister. GAFFA bragte en stor feature-artikel med overskriften: “Vild vokal og video. Dansk sangerinde sætter Mariah Carey til vægs”.

Sagen i egen hånd

Nana og hendes to med-direktører i koncert-projektet HUN SOLO; Kirstine Stubbe Teglbjærg og Anya Mathilde Poulsen, har taget sagen i egen hånd og startet et label med fokus på musik skabt af kvindelige kunstnere – HUN SOLO RECORDS. Her kan Nana udgive sin musik på helt egne præmisser.

Nana fortæller: “HUN SOLO er båret af en ånd hvor vi løfter hinanden. Den sparring og support jeg har i mit HUN SOLO bagland er mega betydningsfuldt. Det har været en så empowering oplevelse af at sætte sig selv fri; at stå 100% ved sig selv og sit kunstneriske udtryk. Når man ikke passer ned i de snævre kasser branchen har sat op, så må man bygge sin egen platform, hvilket i sidste ende også er utrolig tilfredsstillende, fordi du kan gøre dit shit på din helt egen måde.”

Efter albumudgivelsen tager Nana Jacobi på en turné rundt i landet, hvor det vil være muligt at opleve hendes elektroniske popsange og store melodier udfolde sig live. Nana har ry for at være en stærk performer, der leverer gåsehudsfremkaldende liveshows.

Albummet MAGNET SKY er produceret af Kristoffer Søndergaard og mixet af Carsten Heller (The Minds of 99, Turboweekend, Lars H.U.G, Under Byen m.fl.).

Bio

Nana Jacobi er lidt af en patchwork profil. Hun fik oprindelig sit gennembrud med sangen ‘Open Sky’ fra filmen ‘En kort, en lang’ – en sang der har opnået en form for evergreen status i dansk radio.

Hun har arbejdet som filmkomponist, og leveret sange til adskillige film.

Nana er én af grundlæggerne bag det succesfulde, innovative koncertprojekt HUN SOLO og deres label HUN SOLO RECORDS, som sætter spot på kvindelige artister. De modtog hædersprisen ‘Tak Rock Prisen’ 2020, ved årets GAFFA Prisen show.

Hun er en markant stemme i det danske debatlandskab, ikke mindst når det kommer til kønsubalancen i dansk musikliv.

Som sangskriver er Nana ofte involveret i sessions og samarbejder. Sammen med bl.a Isam B (tidl. Outlandish), skrev hun sangen ‘Ramadan i København’ til Højskolesangbogen. Endnu engang var Nana ‘in the eye of the storm’, da sangen mildest talt skabte stor debat både i danske og internationale medier; selv New York Times skrev om sangen.

Links

Nana Jacobis hjemmeside
Facebook
Instagram
Info om handelsbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.