• Nelson Can koncert Atlas Aarhus
  • Samzara koncert Atlas Aarhus

Om koncerten

3. oktober: Vi har fanget Nelson Can-forsanger Selina Gin til en snak om koncerten – læs interviewet længere nede.

Gennem de sidste fem år har Nelson Can turneret det meste af Europa rundt og varmet op for internationalt anerkendte bands som eksempelvis Royal Blood og The Black Keys, lagt musik til alt fra Zentropa-film og Volkswagen-kampagner til H&Ms butiksplaylister, de er blevet bandlyst i Kina, remixet af Kasper Bjørke, har haft en række singler i rotation på P6, spillet i Go’morgen Danmark, har fået rosende ord med på vejen i både hjemlige medier som Gaffa og Soundvenue og større internationale musikmedier som DIY Magazine, NME og Rolling Stone Magazine i både USA, Spanien og Tyskland.

… Læs mere

 

Bandet, som netop er hjemvendt fra en mindre turné i Finland, udgiver i slutningen af april den nye single “Move Forward”, der er frontløber til deres kommende EP. Bandet kommer derfor til at være i vanlig topform, når de drager ud på Danmarksturné i oktober. Turnéen kommer til at gå igennem Silkeborg, Aalborg, Aarhus, Odense og København.

Nelson Can har tidligere gjort sig bemærket for deres særdeles energiske og vilde koncerter, og Gaffas udsendte, som var med Nelson Can på turné i Spanien i efteråret, kunne berette at “selvom Nelson Can har haft en længere spillepause, virker de i dén grad selvsikre, charmerende og fyldt med energi, og de får på rekordtid lavet teateret om til en svedig rockklub, hvor der nu virker næsten udsolgt.” Mikkel Falk Møller, GAFFA.

Slesvig? Detroit New York Korsør!

Interview med Selina Gin
Hvad kan publikum forvente af koncerten?
“Wuhuuu, vi kan slet ikke vente! Og det er jo fandme tre år siden, vi har spillet et fuldt sæt i Aarhus?! Så man kan godt forvente en koncert med en masse nyt materiale og al den energi, vi har gemt på de sidste to år.”

Hvad har I med af merch?
“Vi kommer selvfølgelig til at have vores spritnye “EP3″ med på både vinyl og CD! Derudover har vi vores band-t-shirts og alt, vi har udgivet fysisk – herunder vores debutalbum og vores to EP’er.”

Hvordan vil du beskrive jeres nye EP, “EP3”?
“”EP3” er helt klart en slags mash-up af alt det, vi har været igennem de sidste to år. “EP3” er ikke nødvendigvis et samlet værk rent lyd-, tekst- og stemningsmæssigt, men mere en samlet collage i forhold til alle de følelser, man kan gennemgå som band og venner, når man er på nippet til at “slå op”. Det er en meget ærlig EP, som hovedsageligt er skrevet for at hjælpe os selv igennem en hård tid. At skrive denne EP hjalp og fik os tilbage til overfladen. Vi er stærkere end nogensinde, og det er venskabet og bandet også.”

Hvilket er dit favoritnummer at fremføre live?
“Uh, den er straks værre. Som nævnt så har sangene på “EP3” meget forskellige udtryk, og det har alt vores andet materiale sådan set også, haha. Men hvis vi har en aften, hvor vi har brug for at space helt ud (som vi oftest har), så er “Miracle” (fra “EP3”) og “Go Low” (fra vores debutalbum) helt klart nogle favoritter. De er tunge og hurtige og eksplosive og følsomme på én gang.”

Hvordan er jeres seneste koncerter gået?
“Det er gået over alt forventning. Det er bare fedt at være tilbage! Vi har lige spillet til P3 Guld, og det var jo en vanvittig fed oplevelse. Dagen efter rejste vi til Holland for at spille et enkelt show, og det føles bare så godt at spille alle de nye sange i vores sæt.”

Hvordan vil du beskrive dine bandkolleger?
“Vi er en slags lille familie. Bandfamilie. Jamen, vi er pissegode venner. Vi er alle tre både meget forskellige og meget ens på samme tid. Signe er utrolig god til at holde overblikket, og Maria er god til at holde os andre to i skak og sige, når vi skal slappe lidt af med at være to jyske tanter.”

Hvad er dit forhold til aftenens øvrige optrædende, Samzara?
“De skete lidt tilfældigt faktisk, da vi blev introduceret af en fælles ven, og vi glæder os rigtig meget til at have dem med på tour. Nogle gange er det tilfælde, der skaber magi.”

Hvilket livenavn (band og/eller solokunstner) er dit yndlings – og hvorfor?
“Det er lidt svært at vælge én, så det gør jeg ikke. Men Jack White, Patti Smith og Alex Cameron har helt klart printet sig på nethinden som nogle af de fedeste koncerter ever. Vi lytter til utrolig meget forskelligt musik, og for tiden lytter vi meget til musik i tourbussen fra vores playliste på Spotify. Vi plejer altid at høre “Breaking The Law” med Judas Priest og en masse Billy Idol. Det er mega-god køremusik. Tjek det ud!”

Hvad er jeres planer for vinteren og foråret?
“Vi er jo i gang med en DK-tour nu, hvor vi kommer forbi Silkeborg, Aalborg, Aarhus, Odense og København. Til november skal vi på UK-turné, og det bliver mindst ligeså fedt!”

Samzara
Samzara er et alternativt rockband, der er kendetegnet ved deres energiske og kraftfulde optrædener. Melodierne er fængende, mens det musikalske udtryk ligger i mellem en rå melankoli og en atmosfærisk støj. Selvom fødderne er solidt plantet i den jyske muld, så er visionen at overføre spilleglæden, stemningen og følelserne fra studie til scene og dermed give publikum en følelse af, at de her drenge både kan og vil.

Links
Nelson Cans hjemmeside
Nelson Can på Facebook
Nelson Can på Twitter
Nelson Can på Instagram
Nelson Can på SoundCloud
Nelson Can på YouTube
Samzara på Facebook
Info om handelsbetingelser m.m.

3 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.

  1. Toke

    Fest

    Nelson tøserne levere altid en fest og god musik. Det skal opleves!

  2. Inger Marie

    Fantastisk energi

    Nelson Can har en utrolig god energi og er fantastisk live. Skal opleves!

  3. Jacob Wisby

    Nelson Can - gennemmuskikalske

    Altid en god oplevelse, gennemmusikalske piger!

Vis flere anbefalinger