Det er i øjeblikket kun muligt at købe billetter i forsalg her på vores hjemmeside. Det er således ikke muligt at købe billetter i døren – heller ikke på de enkelte koncertaftener.
Koncerten er grundet coronavirus flyttet fra den 12. marts til den 23. september. Købte billetter gælder naturligvis til denne nye dato.
Nørlund er gennem tiden blevet kaldt Danmarks svar på alt fra Damon Albarn til Leonard Cohen, men mest af alt er han Danmarks Nikolaj Nørlund. Udtrykket skifter, men altid på sangenes præmisser og med teksterne som en ligeværdig partner. Denne aften vender han tilbage til VoxHall i Aarhus.
Efter en periode, hvor han har udgivet to album i samarbejde med Copenhagen Phil og ét sammen med digteren Naja Marie Aidt, er Nørlund nu klar igen med sin egen musik. En serie af singler gennem efteråret samler sig i 2021 til et album, og det er med udgangspunkt i dét, at Nørlund og rockband besøger landets spillesteder. Men aldrig en Nørlund-koncert uden at han prøver kræfter med sit eget imponerende og omfattende katalog, så alt i alt er der lagt i ovnen til en tour de force i moderne dansk rockmusik.
Links
Nikolaj Nørlund på Facebook
Info om handelsbetingelser m.m.
Din anbefaling af denne koncert