Nikoline koncert Atlas Aarhus

Om koncerten

27. februar: Vi har fanget Nikoline til en snak om koncerten – læs interviewet længere nede.

Nikoline skaber røre i andedammen og har i årets løb væltet det halve internet med ”Sut Min Klit” og ”Flertallet Er Dumme”. Nu er den fandenivoldske rapper klar med sin debut-EP ”Svesken På Disken”, og denne aften gæster hun Atlas i Aarhus.

… Læs mere

 

Nikoline er producer, musiker, instruktør og debattør. Hun debuterede i marts 2017 med det oprørske nummer “Tæsk Til Alle” i Vice. Efterfølgeren “Flertallet Er Dumme” har fået over 600.000 views på tværs af platforme, mange tusinder delinger, en politianmeldelse og forargede folketingsmedlemmer. Også heftig debat om demokrati og ytringsfrihed i aviser og kommentarspor overalt på nettet, er det blevet til. Hendes nyeste hit ”Sut Min Klit” har hele oktober ligget #1 på Spotify og er også soundtracket til årets komedie ”Ditte & Louise”. Nikolines videoer og musik rusker op i samfundsdebatten. Hun er ikke bange for at råbe “Kejseren har ikke noget tøj på” i ransagelsen af det danske demokrati. Som musiker og debattør har Nikoline markeret sig i Radio24syv, DR2, P1, TV2, DR3, Politiken, Berlingske, Soundvenue, Altinget, Gaffa med flere. I november 2018 modtog hun Agnes Henningsen Prisen for sit samfundsengagement og mod.

Interview med Nikoline
Hvad kan publikum forvente af koncerten?
“En hyggelig aften med en stille og rolig rapper, som har fået politianmeldelser, trusler fra Folketingets advokater og tvunget Peter Aalbæk ned på knæ.”

Hvad har du med af merch?
“T-shirts og muleposer.”

Hvilket er dit favoritnummer at fremføre live?
“Jeg elsker at mærke den der helt elektriske energi fra folk, der danser og skråler med på “Sut Min Klit”, og så synes jeg også, at der opstår en virkelig intim og dyb connection med publikum i “Århus t/r”, som er et nummer, der er inspireret af vanvittige forelskelser i aarhusianske piger.”

Hvordan er dine seneste koncerter gået?
“Kanon! Jeg elsker at komme rundt i Danmark og møde mit publikum. Det er kæmpe motiverende at mærke, hvad min musik betyder for andre. I Esbjerg fik jeg en 60 årig dame til at danse helt sindsygt til “Sut Min Klit”, og i København og Roskilde sluttede mine koncerter i en stor sveddryppende fælles ekstasedans. For alle rebeller kan det tit føles som om, det er “mig alene mod verden”, så når jeg kommer ud live og tænder ild i folks øjne, opstår der bare et virkelig stærkt og smukt fællesskab. Så er vi sammen om at gøre oprør.”

Links
Nikolines hjemmeside
Facebook
Instagram
YouTube
Info om handelsbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.