Noah Carter koncert VoxHall Aarhus

Om koncerten

Den 25-årige Nørrebro-rapper Noah Carter har sat nye internationale standarder for dansk hiphop og tager nu favntag med sin første danske turné til efteråret med sit andet album, ”2nd Demo”, på gaden.

… Læs mere

 

Siden Noah dukkede op ud af det blå med singlen ”Do You”, har mange øjne været rettet mod det store talent med den mørke tone, den legende engelsksprogede lethed og den store sans for melodi og fortælling. Da numrene ”B.O.” og især ”Come Alive” og selvfølgelig debutalbummet ”Couch Dreams” landede, så blev de tårnhøje forventninger indfriede, og en samlet presse stod klar til at udnævne Noah Carter som en international stjerne in the making. Det store udland er også i gang med at blive erobret ganske strategisk og tålmodigt med indtil flere koncerter i flere europæiske lande (Provinssi, Blockfest med flere) og endnu mere på tegnebrættet.

I Danmark er der imidlertid blevet holdt tilbage på live-aktiviteterne, som i år blot tæller udsolgte koncerter i henholdsvis Store Vega i København og Train i Aarhus samt kun to danske sommer-festivaler. Men nu føler Noah Carter endelig, at tiden er moden til at imødekomme den store danske efterspørgsel og inviterer derfor til koncerter i seks af landets byer.

Noah Carter indkapsler essentielt set dét nærvær, den teknik og den nerve, Ukendt Kunstner også besad, ligesom han kan levere de hårde, men også de reflekterende kompositioner. Der er noget på spil i en tid, hvor hver og hveranden single fra samtidens hitsnedkere minder umiskendeligt om hinanden – derfor er hans fanbase så stor og loyal!

Links
Noah Carter på Facebook
SoundCloud
Instagram
YouTube
Info om handelsbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.