Obie Trice koncert VoxHall Aarhus

Om koncerten

Amerikanske Obie Trice, der i modsætning til mange af sine hiphop-kolleger benytter sig af sit fødenavn også i sin professionelle karriere, er en rapper med et helt særligt flow.

… Læs mere

 

Obie Trice, der voksede op i Detroit, fik som 11-årig en karaoke-maskine, som han straks begyndte at forfine sine rap-evner på ved at rappe over instrumentale N.W.A.-passager. Som 14-årig begyndte han at deltage i diverse rap battles rundt omkring i Detroit, hvor han ofte blev opfordret til at forfølge en karriere inden for musikken. Disse battles blev ofte forestået af den nu afdøde D12-rapper Proof, og det var dennes bandkollega Bizarre, der introducerede Obie Trice til Eminem. Det førte til, at han i år 2000 scorede en pladekontrakt med netop Eminems pladeselskab Shady Records, som således var medafsender på Trices debutalbum “Cheers” (2003), der anført af singlen “Got Some Teeth” blev en betragtelig kommerciel succes. Med på albummet medvirkede blandt andre navne som Busta Rhymes, Eminem, 50 Cent, Lloyd Banks, Dr. Dre, Nate Dogg, D12, Tony Yayo og Timbaland. Toeren “Second Round’s On Me” udkom i 2006, og to år senere forlod Trice Shady Records for i stedet i 2010 at søsætte sit eget pladeselskab Black Market Entertainment – selskabet bag Trices to seneste album, “Bottoms Up” (2012) og “The Hangover” (2015).

Beslægtede navne
Eminem
50 Cent
The Game
Xzibit
Lloyd Banks

Links
Obie Trice på Facebook
Twitter
Swifty McVay på Facebook
Info om handelsbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.