• Pede B koncert Atlas Aarhus
  • Tomrum koncert Atlas Aarhus

Om koncerten

Efter en sommer med kalenderen fyldt op med festivalkoncerter vender Pede B og crew tilbage til koncertsalene i februar 2020. Og det gør de med en mini-tour, der denne aften tager dem forbi Atlas i Aarhus. Er der noget, anmelderne er enige om, er det, at Pede B spiller nogle af de bedste koncerter i dansk rap. Der er lagt op til en rowdy og vanvittig fest med masser af energi, freestyle, gæster og surprises på scenen, når Pede B og crew vender tilbage til spillestederne efter et års pause.

… Læs mere

Om de to koncerter siger Pede B:

“Vi holdt pause i hele 2019 fra at optræde på spillesteder. Det er fedt at være ude på festivaler, men jeg ser virkelig frem til de to spillestedskoncerter til februar. Normalt er vores turnéer ret lange, men denne gang skyder vi alt krudtet af på kun to shows, så jeg kan love jer for, at det bliver vildt. Dem her vil du ikke gå glip af.”

Den 10. maj 2019 udgav Pede B albummet “Lilla Lounge” uden nogen form for varsel eller lanceringskampagne. Om pladen siger han selv:

“”Lilla Lounge” er mit første album siden debuten, som vi udgiver 100 % selv. Derfor følte jeg også, at jeg havde brug for den dér støvede kælderstemning, der kendetegnede min første plade i ‘05. Lydbilledet er langt fra det samme på de to – vi er jo alle sammen vokset musikalsk – men jeg tror, vi har fundet samme nerve, som var i teksterne dengang. Derfor rykkede jeg også væk fra vores flotte, moderne studie i Nordhavnen, da vi skulle indspille “Lilla Lounge”. Jeg lavede det således hos en ven i et mindre kælderstudie ude i Søborg. Jeg tror, det her er mit bedste og mest sammenhængende album.”

“Lilla Lounge” er mørkere end de sidste udgivelser fra rapperen. “Lilla Lounge” er et ti-numres koncentreret følelsesudbrud, der rimer. “Lilla Lounge” er en tilstand et sted mellem festen og skærsilden, mellem flugten og forpligtelserne og måske bare en historie om at vokse som menneske. “Lilla Lounge” udkommer desuden på vinyl med coverillustrationer af Stine Hvid.

Om Pede B:

Peter Bigaard alias Pede B er med mere end 10 år på bagen på den danske hiphopscene efterhånden én af de særdeles erfarne i gamet. Med en begyndelse som freestyle-rapper i talentkonkurrencen MC’s Fight Night høstede Pede B tre sejre i henholdsvis 2005, 2007 og 2009. Han positionerede sig dermed som én af landets helt store improvisatoriske lyrikhelte. Siden da har Pede B udmærket sig som etableret hiphopartist med et udgivelseskatalog, der tæller 10 studiealbums og over 25 millioner streams på Spotify. Samt utallige, tætpakkede koncerter ikke mindst. Hans koncert på Roskilde Festival i 2015 blev af Gaffa og BT kaldt “den bedste danske rapkoncert på Roskilde nogensinde”.

Tomrum

Emil Oscar, Lukas Lunderskov, Adam Sampler og Loke Deph har hver især været aktive i talrige musiske konstellationer. Torrpedorr, Benal og Pede B er bare nogle af deres eventyr, og samarbejderne tæller et hav af co-writes og kollaborationer med danmarks absolutte elite.

Sammen udgør de gruppen Tomrum, som er deres take på, hvordan rap skal lyde i 2019.

De er erfarne, men de er stadig unge. Og de er en åbenlys repræsentation af en generation på vej op. En generation, der laver rap på deres egen måde.

Tomrum har en fin fornemmelse for melodier og flows, og de har deres helt egen tilgang til tekster. Denne gruppe er et fremtidigt stjerneskud, og i undergrunden er de allerede hyldet som royale.

Rappens kunstneriske udtryk er fuld af autencitet og afvæbnende charme. Teksterne er tvetydige og besynderlige og rører ved alt fra de største mysterier i livet til hverdagens udfordringer.

Links

Pede B’s hjemmeside
Facebook
Instagram
Twitter
YouTube
SoundCloud
Tomrum på Facebook
Info om handelsbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.