Pligten Kalder koncert Atlas Aarhus

Om koncerten

Kun få billetter tilbage..!

Det er i øjeblikket kun muligt at købe billetter i forsalg her på vores hjemmeside. Det er således ikke muligt at købe billetter i døren – heller ikke på de enkelte koncertaftener.

Koncerten bliver gennemført som siddekoncert, men den splittes i to, da vi grundet Corona-relaterede restriktioner ganske enkelt ikke har plads til alle billetkøbere i salen på samme tid. Første koncert starter klokken 18.15 (dørene åbner klokken 17.30), og anden koncert starter klokken 21.15 (dørene åbner klokken 20.30). Samtlige billetkøbere får direkte besked om, hvilken koncert, deres billet(ter) gælder til – ligeledes informerer vi om afstand, mundbind og lignende. Vi glæder os til at åbne dørene og se jer alle.

Koncerten er grundet coronavirus flyttet fra den 25. maj (og før det den 27. marts) til den 18. september. Købte billetter gælder naturligvis til denne nye dato, men kan også refunderes ved henvendelse til vores billetudbyder, Billetten, på telefonnummer 70 20 20 96 eller mailadresse service@billetten.dk.

Johan Olsen, Torben Steno, Peter Jessen og Søren Mikkelsen.

Bemærk: Koncerten er en siddekoncert.

Pligten Kalder har været på landevejen hvert forår siden 2018 – således også i 2020. Siden udgivelsen af “Længst Muligt i Eget Hjem” er den småbizarre kvartet blevet meget sammenspillet. Produceren Søren Mikkelsen er blevet fast bassist – med et par afstikkere til pianoet binder han bodegaens døde blomster sammen oven på den stadigt og stædigt bestående brune swag, der består af Torbens orgel fra en svunden tid, Johans tordentårer og Peter Jessens blæste poesi. Denne aften gæster bandet Atlas i Aarhus.

… Læs mere

 

Det er stadigvæk umuligt at komme med præcise spådomme om, hvad en aften med Pligten Kalder kan indebære, men der har dog været et stigende antal jazzpoetiske stunder, som dog aldrig er så lange, at de på nogen måde er i fare for at modtage offentlige støttekroner.

Siden 2019 har flere af Pligten Kalders optrædener også dannet ramme om oprettelsen af en række Pligten Kalder Ungdoms afdelinger. PKU er blandt andet oprettet for at skabe et alternativ til håndboldhallerne i Jylland. Orkestret ser frem til stiftelsen af flere nye PKU-afdelinger i de byer, der er nye i forårets tourplan.

Musikalsk er der også kommet nyheder på sætlisten, sådan at de trofaste også har lidt at undre sig over. Der er dog ingen fare for, at Pligten Kalder er på faretruende vildspor mod dansabel optimisme.

Pligten Kalder er stadig forundrede over ikke at være døde, som det så smukt formuleres i ”Hvorfor Er Jeg Ikke Død?” fra 2007, en niche-neoklassiker, der sammen med et par andre gamle kendinge her kan (gen-)høres live. Her bliver det tydeligt for enhver, at de er ualmindeligt spillevende og velspillende. Nedturens naturister befinder sig bedst i samspil med det lige så (med-)levende publikum.

Links

Pligten Kalders hjemmeside
Facebook
Info om handelsbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.