Brighton-bandet leger med quiet-loud-dynamikker, postpunkede vokaler, storladne drømmepop-landskaber og klassisk indierockguitar, men måden, bandet spiller musikken på, og hvordan de opbygger deres sange, føles unik.
Dana Margolins sparsomme, men dybe tekstunivers har ofte omdrejningspunkt i havet, familien og hjembyen og efterlader dig med følelsen af at stå på kanten af verden og stirre ud i dybet. Selv de mest simple sætninger vokser sig store og betydningsfulde og går hen og bliver næsten hypnotiske i Margolins overlevering.
Ikke mærkeligt har udenlandske medier allerede skabt lidt af en buzz omkring bandet. Herhjemme kalder Soundvenue Porridge Radio for ”et af tidens mest spændende nye rockbands”. Deres anmelder skrev blandt andet: ”… lige nu rammer de mig på en måde, som jeg ikke husker, at et nyt band har gjort i lang tid.”
Links
Porridge Radios hjemmeside
Instagram
Facebook
Twitter
Info om handelsbetingelser m.m.
Din anbefaling af denne koncert