• Daze Of June koncert Atlas Aarhus
  • Odd Palace koncert Atlas Aarhus
  • Royal Deceit koncert Atlas Aarhus
  • Eigengrau koncert Atlas Aarhus

Om koncerten

Den står på hård rock og metal, når pladeselskabet Prime Collective denne aften præsenterer ikke færre end fire bands.

… Læs mere

 

Daze Of June
Daze Of June (tidligere Archives Of Alaska) har i løbet af deres meget korte levetid allerede skabt rigtig god opmærksomhed om deres lyd. Med Daze Of June får du rendyrket metalcore med hooks og omkvæd i den internationale klasse. Dette bekræftes med deres debutudgivelse, “Heart Of Silver”, som blev indspillet hos Chris Kreutzfeldt (Scarred By Beauty, Ghost Iris) og udgivet den 23. marts 2018 hos Prime Collective.

Inden for den første uge efter udgivelsen opnåede albummet 80.000 streams, og dertil har albummet modtaget stærke anmeldelser rundt om i Danmark såvel som Europa. Blandt disse diskede Gaffa op med fem ud af seks stjerner, og anmelderen mente, at der skulle meget til for, at albummet ikke blev årets danske debutalbum. “Heart of Silver” er ude nu på alle streaming-medier.

Bandet, der har base i Roskilde, fusionerer deres aggressive kant med effektive og store melodiske stykker igennem et album, der viser stor modenhed for et band, der kun har eksisteret i små fire år. Det er hårdt, det er kreativt, det er veludført, men først og fremmest er det voldsomt fængende musik. Bandet består mestendels af folkeskolekammerater, der år efter dimissionen, har fundet hinanden i passionen omkring den hårdtslående og melodiske genre.

Bandet leverer altid et tight og energisk sæt, hvilket gør dem til et utroligt stærkt navn på den danske metalscene. Bandets næste opgave er at turnere landet rundt med deres debutalbum i bagagen, og de glæder sig til at sætte deres præg på de besøgende i jeres by.

Odd Palace
Med kærlighed for det energiske og det kaotiske holder Odd Palace den progressive rock i live i Danmark. På scenen overrasker de altid, når de med deres vanvittige indlevelse udsætter publikum for deres højenergiske shows. Deres brændstof er at efterlade publikum fuld af energi og lyst til at høre mere. Bandet er aktuelle med udgivelsen af deres anmelderroste debutalbum “Things To Place On The Moon”, som har høstet høje karakterer og flotte anmeldelser i både ind- og udland. Kom og oplev et anderledes eksperiment udført af dygtige musikere, hvis gruppedynamik er stærkt medrivende!

Ligesom musikken er Odd Palace en energisk og eklektisk gruppe mennesker. Siden sommeren 2015 har bandet udgivet EP’en “Insomnia” samt en håndfuld singler med tilhørende musikvideoer og er nu aktuelle med udgivelsen af debutalbummet “Things To Place On The Moon”. Bandet er signet på det danske label Prime Collective, som er landets største eksportør af rock og metal hvorigennem debutalbummet ligeledes er udgivet. Bandet har trods deres unge alder turneret gennem Europa samt spillet to danske festival-turnéer, som blandt andet kom forbi Distortion Festival og Thy Rock. Hypen omkring deres vilde liveshows er blevet mere og mere berygtet, og publikum må rykke tættere sammen til deres koncerter.

Royal Deceit
Royal Deceit spiller en aggressiv blanding af nu-metal og metalcore med ekstrem vildskab og energi. Musikken præges af intensitet og nerve, og når bandet går på scenen, kulminerer alt dette i en eksplosion af energi. Royal Deceit læner sig musikalsk op ad bands såsom Killswitch Engage og Slipknot, alt mens bandets live-performance er inspireret af et band som The Dillinger Escape Plan.

Bandet er lokaliseret i Skanderborg og har eksisteret siden 2014, og siden sin oprindelse har bandet spillet med adskillige større bands såsom Jinjer, Illdisposed, Hatesphere, Impalers, Aphyxion, Prevail og Theory.

En koncert med Royal Deceit er en koncert, man på alle måder aldrig vil glemme, og bandets morale vil altid være at give publikum den bedste og vildeste koncertoplevelse.

Eigengrau
Eigengrau er en Aarhus-baseret instrumental kvintet, der befinder sig et sted i postrockens panoramiske vidder. Med bevægelser fra sfærisk ambiens til stram stringens, fra polyrytmisk, metallisk voldsomhed til melodiøse skønhedsøjeblikke, fra minimalistisk plads i rummet til stort komponerede, æstetiske tidevandsbølger kan Eigengraus udtryk også tilskrives et symfonisk islæt. Mulige genrebetegnelser er mange, og det ligger Eigengrau på sinde at lade lytterne selv tilføje dem alt efter deres individuelle oplevelse.

Eigengrau komponerer først og fremmest med musikken som mål i sig selv. Bandet eksplorerer i den uudtalte mellemverden, som opstår i leddet fra musiker til lytter med den ordløse musik som eneste kommunikation. Det instrumentale udtryk leder ikke lytterne på en defineret vej gennem ord til, hvad der skal tænkes og føles, men efterlader et rum til lytternes egen refleksion og personlige oplevelse af musikken. Eigengraus musik rummer muligheden for lige så bred mangfoldighed, som der er individer med hver deres perception til at fortolke den.

I numrenes fire til tyve minutters varighed, hvor gentagelsen er en sjældenhed, og hvor dynamikken og musikkens facetter er dybt gennemarbejdet, inviterer Eigengrau alle ind til en egen oplevelse af musikken i et antændt øjeblik.

Links
Prime Collectives hjemmeside
Daze Of June på Facebook
Odd Palace på Facebook
Royal Deceit på Facebook
Eigengrau på Facebook
Info om handelsbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.