• Rock The Region koncert Atlas Aarhus
  • Schwarze Fiktion koncert Atlas Aarhus
  • Gwænno koncert Atlas Aarhus

Om koncerten

I samarbejde med Europæisk Kulturregion og Fonden VoxHall præsenterer Rock The Region denne aften et intenst destillat af fire år med projektet. Vi har udvalgt fire artister, som i dén grad satte koncertsalene i bevægelse på turnéerne, og som fortsat arbejder målrettet mod at nå ud til et større publikum.

… Læs mere

 

Rock The Region er en turné, et fællesskab og en platform, hvor den nye musik tager afsæt og møder nye publikummer. De sidste fire år har projektet krydset regionen på jagt efter de mest interessante nye bands og solister for at præsentere dem for en bredere offentlighed og en musikbranche – på jagt efter nye talenter. Et Rock The Region-show er kendetegnet ved høj intensitet, korte koncerter, et bredt genremæssigt spænd og ikke mindst personlige præsentationer.

Oplev fire artister fra fire år med Rock The Region:

2016: Gwænno (dansksproget urban pop)
2017: Facaden (dansksproget hiphop/rap)
2018: Schwarze Fiktion (elektropop/rock/punk)
2019: TBA (præsenteres ultimo april)

Facaden (dansksproget rap/hiphop)

Den aarhusianske rapper Facaden ramte i 2017 for alvor den danske hiphopscene med albummet ”Smøger, Sex Og Kaffe” og har derudover udgivet en række stærke singler i løbet af både 2018 og 2019. I alt er det blevet til mere end 110.000 streams alene på Spotify. Facaden går på scenen sammen med et dygtigt, rutineret og legende tremandsband, der gør Facadens koncerter til en hiphopoplevelse i særklasse. De attitudefyldte tekster og det knivskarpe flow fra frontfiguren flyder fænomenalt sammen med den hårde, rå og rockede sound fra bandet.

Schwarze Fiktion (elektronisk pop/rock/postpunk)

Den besnærende lyd af neonoplyste metropoler efter midnat. Elektronisk rock spændt som en fjeder. Romantisk postpunk med masser af krop. Duoen Schwarze Fiktion indrammer i sin lyd både det stramt minimalistiske og det brusende storladne. Referencerne tæller danske Trentemøller, canadiske Suuns og amerikanske The Soft Moon. Majestætiske synthflader, tunge baslinjer, atmosfæriske guitarfigurer og en vokal vekslende mellem dyb bas og falset karakteriserer bandets udtryk, der inviterer til både eftertænksomhed og dans.

Gwænno (dansksproget urban Pop)

I grænselandet mellem det poppede og det elektroniske befinder Gwænno sig med sit helt eget bud på nutidens urbane genre-clash. Det er helt klart, at inspirationen er hentet fra nutidens danske urban-scene, hvor brugen af vocoder er en selvfølgelighed. Men sådanne virkemidler afstår Gwænno helt fra at bruge. I stedet får man masser af gode trommefills, udsvævende guitarlandskaber og punker-vibes blandet med lyden fra den urbane synth- og beat-værktøjskasse.

TBA

Aftenens fjerde artist udvælges fra Rock The Region-turnéen 2019.

Links

Mere om Rock The Region
Rock The Region på Facebook
Facaden på Facebook
Schwarze Fiktion på Facebook
GwænnopåFacebook
Info om handelsbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.