The Savage Rose koncert VoxHall Aarhus

Om koncerten

The Savage Rose spiller psykedelisk rock med alverdens eksotiske afstikkere til alt lige fra sublim jazz til farverig verdensmusik og har i den ekstremt karismatiske frontkvinde Annisette én af landets stærkeste og mest elskelige stemmer.

… Læs mere

 

Om The Savage Rose
The Savage Rose er et regulært unikum på den danske musikscene, hvor gruppen således siden udgivelsen af det selvbetitlede debutalbum fra 1968 på suveræn vis har hørt til landets ypperste og mest fascinerende bands. Lige fra starten greb man rocken anderledes an end alle de andre – man så at sige revolutionerede genren. Gruppen føjede nye lag og lyde til genren og skabte på den måde et særdeles selvstændigt og inspirerende univers, som på forskellige måder har gennemsyret foretagendet The Savage Rose over alle årene – samt sikret international anerkendelse for den sags skyld. Blandt bandets utallige mesterværker finder man tidløst forunderlige størrelser som “Dødens Triumf” (1972), “Black Angel” (1995) og såmænd også ensemblets seneste udspil, “Roots Of The Wasteland” (2014).

The Savage Rose anno 2014/2015:
Annisette – Vokal
Naja Rosa Koppel – Kor
Amina Carsce Nissen – Kor
Palle Hjorth – Hammond-orgel, piano, synths m.m.
Anders Holm – Trommer, percussion
Jakob Falgren – Bas, moog
Rune Kjeldsen Guitar, mandolin
Frank Hasselstrøm – Trombone, trompet, keyboards

Anmeldercitater
“Annisettes stemme er (selvfølgelig) heller ikke den samme som i ’68 – hvilket ikke betyder, at den er blevet mindre udtryksfuld med årene. Klangen er mørkere, men vitaliteten intakt, og Annisette fremstår stadig som vores usammenligneligt stærkeste, kvindelige rockstemme.” (Gaffa, 2014 – læs hele anmeldelsen)

“Også de fem nye sange gæster fortiden, når Screamin’ Jay Hawkins titter frem på ‘Mr. World’ og Etta James spøger – uden at det er bedaget. Der er bare mere gospel og soul end rock og drama i Annisettes nu mere åbne vokal. Det er lyden af at stå i skovbrynet og med blikket følge solens første stråler bore sig ind i en dampende regnskov. Det er endnu en gang fuldkommen overvældende.” (Politiken, 2014 – læs hele anmeldelsen)

Links
The Savage Roses hjemmeside
The Savage Rose på Facebook
Info om handelsbetingelser m.m.

2 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.

  1. henningmadsen@Gmail. com

    savage rose

    Koncert i Århus

  2. Eva Heiberg Andersen

    THE SAVAGE ROSE

    Dit livs oplevelse – måske.
    Jeg har nydt hvert sekund af hver single – kasettebånd – LP – cd – og koncert med THE SAVAGE ROSE.
    Den 20. marts skal jeg give livsglæden et boost igen. Hvad med dig?