Sebastian Lind koncert Atlas Aarhus

Om koncerten

Det er i øjeblikket kun muligt at købe billetter i forsalg her på vores hjemmeside. Det er således ikke muligt at købe billetter i døren – heller ikke på de enkelte koncertaftener.

Sebastian Lind er en selvgjort mand, der nu arbejder fuldstændig independent. Foråret 2021 kommer til at byde på flere single-udgivelser, en EP og tre danske koncerter. Denne aften vender han tilbage til Atlas i Aarhus. Derudover deltager Sebastian Lind i “Syng min sang”, et nyt musikalsk program fra TV3, som bliver sendt til foråret.

… Læs mere

 

Det hele starter med udgivelsen af “Bleeding God”, den til dato mest personlige sang fra Sebastian. Sangen handler om, hvordan han som barn så sine forældre som guder, der vidste og kunne alt. Men disse overmenneskelige væsner mistede deres udødelighed i takt med, at han blev voksen. Og i virkeligheden bare de mennesker med fejl, ligesom alle os andre.

Kunstneren fra Svendborg, der spænder vidt – fra en sørgmodig, melankolsk singer-songwriter til en selv- og træfsikker poppoet – har selv skrevet indspillet og produceret “Bleeding God”, ligesom det var tilfældet på samtlige fire albumudgivelser, men nu udgiver han også selv på sit eget pladeselskab, hvor han selv står for alt det kreative arbejde fra pressebilleder og vlogs til videoer og selvfølgelig alt det musikalske.

Der er ikke nogen tvivl om, at 2021 ser lovende ud for Sebastian Lind.

Baggrund

Den roste sanger og sangskriver fik sit gennembrud på den danske musikscene med det selvbetitlede debutalbum, som udkom på Universal Music i 2010. Siden har han indtaget både radiostationer og livescener i ind- og udland. Hans koncert på Spot Festival udløste en anmeldelse på 6/6 stjerner fra musikmagasinet GAFFA, og singlerne ”Stop These Feet”, ”Wait And See” og ”Stay” var flittigt i radiorotation på P3. Det følgende år efter udgivelsen spillede han supportshows for blandt andre Mads Langer, Sondre Lerche (NO), Jonathan Johansson (SE) og den amerikanske popsensation OneRepublic.

Det store internationale gennembrud opstod, da Columbia/Sony tilbød det unge sangskrivertalent en pladekontrakt i Tyskland, Østrig og Schweiz. Her udgav han i 2011 sit andet album, ”I Will Follow”, som ramte Top 10 på iTunes i første uge. Det resulterede i en række udsolgte headlinershows i både Danmark og Europa samt et supportshow for et af Tysklands største popfænomener, Clueso.

Med sit tredje album, ”Messed Up Happy Kid” (2013), blev Sebastian Lind Ugens Uundgåelige på P3 med singlen ”Fake”, blev nomineret til P3 Talentet til P3 Guld og vandt Odense Talentpris. Alt i alt et succesfuldt år med et hav af koncerter i hele landet, heriblandt udsolgte shows i både Lille og Store Vega.

I 2016 skete det værst tænkelige for en blomstrende musiker, da Sebastian Lind mistede stemmen.

Denne tragiske hændelse gjorde det svært at følge op på det musikalske momentum. Det satte dog ikke en stopper for kreativiteten, da han agerede co-writer for en række amerikanske og danske artister. Han har skrevet musik til danske VERA, hvor blandt andet sangen ”Falling” kom i A-rotation på P3 og senere blev sync’et til den opsigtsvækkende Netflix-serie ”You”. I 2020 udgav Sebastian Lind sit fjerde album ”Never See You Like That” og demonstrerede igen sine uomtvistelige kvaliteter som sanger/sangskriver.

Links

Sebastian Lind på Facebook
Info om handelsbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.