Session Victim koncert Atlas Aarhus

Om koncerten

OBS: Koncerten udsættes til den 26. august. Billetter købt til den 25. marts er naturligvis stadig gældende. Ønskes købt(e) billet(ter) refunderet henviser til den mail, billetkøber har modtaget, som oplyser om hvordan man får sin billet refunderet.

Den tyske house-duo Session Victim sampler soul, funk og disco og omsætter hele baduljen til energiske, passionerede koncerter. Denne aften gæster de Atlas i Aarhus.

… Læs mere

 

Session Victim består af Hauke Freer og Matthias Reiling, der voksede op sammen i Lüneburg. Sammen søsatte de som helt unge en ugentlig club night. Der manglede et sted for alternativ musik i den mindre tyske by. Det var hér, at de lærte sig selv kunsten at DJ’e.

I år 2000 fraflyttede de begge Lüneburg. Reiling flyttede til Hamborg, mens Freer rykkede til Berlin. I de følgende år forfulgte de forskellige kreative retninger: Reiling blev som medlem af Two Tribes en central skikkelse på Hamborgs hardcore-scene, mens Freer gik på opdagelse i branchens kulisse og grundlagde pladeselskabet Retreat.

Da de to mødtes igen nytårsaften 2007, skete der imidlertid noget. Spontant stykkede de simpelthen et nummer sammen og lagde dermed grundstenen for deres senere virke. Allerede det følgende år udkom EP’en “No Friends”.

Sideløbende med udgivelsen af yderligere en håndfuld EP’er arbejdede duoen på deres live-udtryk. Det lå dem meget på sinde at gøre tingene på en anderledes måde, på deres egen måde. Derfor valgte de tidligt at forfølge en ren hardware-opsætning, der eksempelvis bød dem at have en bas med på scenen. Alt sammen med henblik på at tilvejebringe en energi, som man i duoens optik umuligt kan fremtrylle ved brug af blot laptops.

Session Victims debutalbum, “The Haunted House Of House”, landede i 2012, og siden er det blevet til yderligere to album, hvoraf “Listen To Your Heart” (2017) er det seneste. Her i 2020 gælder det duoens fjerde album, “Needledrop”.

Beslægtede navne

Hnny
Axel Boman
Detroit Swindle

Links

Session Victims hjemmeside
Instagram
Facebook
SoundCloud
Info om handelsbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.