Shy Shy Shy koncert Atlas Aarhus

Om koncerten

Siden Astrid Cordes og Simon Kjeldgaard i 2014 skrev deres første sang sammen, har Shy Shy Shy gang på gang kreeret uhyre iørefaldende indiepop-sange. Sange, der har en både moderne og nostalgisk synth-domineret lyd. Nu er duoen, der denne aften kan opleves på Atlas i Aarhus, tilbage med et spændende samarbejde med filminstruktør Anna Emma Haudal.

… Læs mere

 

Således står Shy Shy Shy for en stor del af lydbilledet til den nye danske TV-serie “Doggystyle”, der i efteråret 2018 blev vist på DR3. Herunder skrev de titelsangen “Doggystyle (Pretty Please)”. Det er ikke første gang, at de to parter har lavet noget sammen. Det var nemlig selv samme Haudal, der i 2014 var hjernen bag videoen til bandets debutsingle ”Do Not Ask”. Om det nye samarbejde fortæller Shy Shy Shy:

”Vi skrev forskellige bud på en titelsang til serien og sendte til Anna Emma og krydsede fingre for, at hun kunne lide én af dem. Hun elskede dem alle sammen, og derfor endte vi med at indspille hele tre nye sange til serien. Under hele processen var vi i tæt kontakt med Anna Emma, som løbende kom med kommentarer og inputs. Det var utrolig spændende at arbejde sammen med hende om at få sangene til at passe ind i det visuelle udtryk.”

Detaljerige lydbilleder

Et af de tydelige kendetegn ved Shy Shy Shy, som går igen fra deres to forrige udgivelser, EP’en ”Love Songs” (2015) og albummet ”Make Up” (2018), er de to frontfigurers vokaler. De veksler mellem at være unisone og flette ind og ud af hinanden. Skiftevis guider de lytteren gennem sangenes detaljerige lydbilleder. Deres tekster afbilleder scener fra et almindeligt liv med tømmermænd, dårlige førstehåndsindtryk, udlængsel, tosomhed og ensomhed. De holder et spejl op, som man som publikum nemt kan genkende sig selv i.

Live bliver duoen bakket op af Asker Bjørk på trommer, Simún Lindholm Mohr på bas og Christian Balvig på keys. Sammen har bandet spillet på klubber og festivaler i både ind- og udland såsom Roskilde Festival, Spot Festival og MS Dockville i Tyskland.

Links
Shy Shy Shys hjemmeside
Facebook
Info om handelsbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.