Sjælen
De blev kendt for deres Thomas Winding-reference og genrebrydende, catchy 80’er-pop som Sjæl i Flammer, men nu er Sjælens flammer brændt ud, og drengene har skiftet MacBooken ud med et øvelokale. De vil ramme nerven og sangskrivningen og skabe et rum, hvor det uforudsigelige og menneskelige er i centrum. Det har resulteret i Sjælens debutalbum “Her Kommer Sjælen”, som er en organisk eksplosion af nærhed og synergi. Politiken skriver om albummet, at Sjælen:
“har lagt flammerne og 1980’erne bag sig for at luske mere rundt i slutningen af 1970’erne på deres nye album. Der, hvor man ikke bare skulle passe sig selv, men sang med åbne vokaler og lyttede til west coast-rock gennem C.V. Jørgensens filter.”
Sjælen har altså bevæget sig et helt nyt sted hen, hvor det er svært at bunde, men nemt at flyde. Live går alting op i en højere enhed, hvor den klassiske band-besætning får lov til at folde sine vinger ud. For når alt kommer til alt, er guitar, bas, trommer og vokal måske verdens bedst dokumenterede og gennemtestede konstellation. Det har virket for alle fra Bruce Springsteen til The Cure – og det virker for Sjælen.
Atusji
Atusji mixer tendenser fra R&B, hiphop og musik fra 00’ernes alternative hitlister. I et kollaps af lo-fi produktioner og hi-fi følelser, hvor personlige refleksioner afspejles tydeligt i en downtempo melankoli, og hvor guitarer er skiftevis knastørre og helt udtværede. Atusji debuterede i slutningen af 2018 og har siden været Vegas Udvalgte 19 og flittigt spillet på P3.
Hans debutalbum, “Soapbox, Vol. 2”, udkom i 2020 og er blevet varmt modtaget. I 2021 står han allerede klar med et nyt album, hvor armbevægelserne er om muligt endnu større.
Links
Sjælen på Facebook
Atusji på Facebook
Info om handelsbetingelser m.m.
Din anbefaling af denne koncert