Sleaford Mods koncert VoxHall Aarhus

Om koncerten

Koncerten er grundet coronavirus flyttet fra den 7. november 2021 til den 22. marts 2022. Købte billetter gælder naturligvis til denne nye dato.

Sleaford Mods er blevet kaldt “Storbritanniens bedste band siden 2008”. Nu vender den vrede, bitre electropunkduo tilbage til Danmark. Denne aften gælder det VoxHall i Aarhus.

… Læs mere

 

Med en lyd og lyrisk aggressivitet, der er lige dele sjov, bitter, primitiv og unik, indfanger Sleaford Mods det moderne Storbritannien ved dets værste sider. Siden gennembrudsalbummet “Austerity Dogs” (2013) har duoen været definitionen på undertrykt britisk arbejderklasse. Men “Spare Ribs”, det seneste album fra 2021, har en anderledes global og grænseløs appel. Nogle af temaerne på det nye album, der blev indspillet et par måneder inde i coronapandemien, tæller livet i lockdown, nedlukning af små spillesteder og benhård kritik af kapitalisme og “klasseappropriation”. Samtidig indser fortælleren, at menneskeliv betragtes som en undværlig vare, der kan kanoneres afsted efter forgodtbefindende af handlingslammede og apatiske statsledere.

En succeshistorie

Jason Williamson, den midaldrende frontperson med en fortid som bistandsrådgiver og i en lang række fejlslagne britpopekskursioner, er fortælleren. Halvt rappende, halvt skrålende slynger han surrealistiske fraser ud om alt fra Rice Krispies til følelsen af at falde gennem samfundets sprækker. Andrew Fearn er beatmakeren, der ved at trække på elementer fra dub, post-punk, rave og leftfield electronica laver et unikt mix af minimalistisk og loopende electropunk. Og som på scenen sarkastisk fremfører playback-instrumenteringen med den ene hånd i lommen og den anden rundt om en ølflaske. Sammen er de en bonafide independent succeshistorie.

Meget af denne enorme popularitet kan tilskrives Jason Williamsons evne til at fortælle relaterbare anekdoter på sin egen psykotiske måde. En måde, der nok ville koste de fleste deres job, hvis man ytrede dem offentligt. Men succesen skyldes også, at duoen har fundet og perfektioneret en uperfekt formel, der gang på gang finder nye lag. Herhjemme har Sleaford Mods’ succes og popularitet indtil videre resulteret i to udsolgte koncerter i Den Grå Hal samt optrædener på både Roskilde Festival og Northside. Også den prisvindende dokumentar “Bunch of Kunst” har skildret Jason Williamson og Andrew Fearns transformation fra udsigtsløse nobodies til internationale rockstjerner.

Beslægtede navne

Idles
Protomartyr
Fontaines D.C.
Shame

Anmeldercitater

“Spare Ribs is perhaps the band’s high watermark, a searing masterpiece of social commentary, childhood memories and recovered trauma, scathing wit, punk energy, funk, and hip-hop influences, and much more. This is a record with no fat and no filler.” (PopMatters, 2021 – læs hele anmeldelsen)

“Here’s your prescribed dose of reality with an unmistakable and intoxicating Sleaford Mods flavour. The extraordinary ‘Spare Ribs’ is graffiti on a concrete wall; there’s no manifesto, no easy answers and nowhere to hide.” (NME, 2021 – læs hele anmeldelsen)

“Stripped back tracks, smart beats, punchy bass, and Williamson’s dextrous barked delivery are all in place, and it seems that the band are in their dis/comfort zone.” (MusicOMH.com, 2021 – læs hele anmeldelsen)

Links

Sleaford Mods’ hjemmeside
Facebook
Twitter
Instagram
YouTube
SoundCloud
Info om handelsbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.