Spleen United koncert VoxHall Aarhus

Om koncerten

Koncerten udsættes grundet coronavirus fra den 23. maj (og før det den 21. marts) til den 19. december. Allerede købte billetter gælder naturligvis til denne nye dato, men kan også refunderes ved henvendelse til vores billetudbyder, Billetten, på telefonnummer 70 20 20 96. Spleen United udtaler: “Vi flytter vores koncerter til sidst i december! Vi håber, I flytter med og er klar til en vild og ekstatisk fest på trinnet til det nye år. /SU”

Det trak store overskrifter, da Roskilde Festival tilbage i april offentliggjorde, at Spleen United efter seks års tavshed ville genopstå på sommerens festival. Da Spleen United siden annoncerede to efterårskoncerter i København og Aarhus, blev billetterne revet væk på få dage. Det samme gjaldt koncerten på VoxHall den 20. marts 2020. Derfor offentliggør bandet nu en ekstrakoncert på netop VoxHall i Aarhus den 21. marts.

… Læs mere

 

Spleen United blev dannet i Aarhus i 2003 og har udgivet tre roste og velsælgende albums. Debuten “Godspeed Into The Mainstream” (2006) solgte guld, opfølgeren “Neanderthal” (2008) gik direkte ind som nummer et på den officielle danske salgsliste og har ligeledes solgt guld, mens bandets tredje album “School Of Euphoria” (2012) modtog både en DMA-statuette og en Gaffa Award.

Spleen United har desuden markeret sig som et stærkt livenavn med euforiske koncerter, der udover flere store danmarksturnéer også har bragt bandet forbi en udsolgt KB Hallen, SCC Aarhus, Roskilde Festival (tre gange) samt Grøn Koncert og NorthSide Festival. Sidstnævnte festival gæstede Spleen United i 2013, hvilket indtil sommerens show på årets Roskilde Festival var sidste gang, bandet optrådte live.

Efter en koncertpause på seks år er Spleen United tilbage i den oprindelige konstellation og i fuld gang med et nyt kapitel.

Spleen United består af

Bjarke Niemann
Kasper Nørlund
Rune Wehner
Jens Kinch
Gaute Niemann

Links

Spleen United på Facebook
Info om handelsbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.