Stine Bramsen koncert VoxHall Aarhus

Om koncerten

Stine Bramsen er tilbage – udgiver ny energisk single og annoncerer eksklusive koncerter. Denne aften gælder det VoxHall i Aarhus.

… Læs mere

 

Én af Danmarks største stemmer er tilbage som soloartist. Stine Bramsen skifter igen tilværelsen i Alphabeat ud med sin solokarriere og udgiver singlen “What I Want You To Do”. Samtidigt annoncerer hun to eksklusive koncerter i Aarhus og København, hvor hun primært vil præsentere sangene fra sit kommende album.

Singlen, ’What I Want You To Do’, der udkommer fredag d. 24. september, er første soloudspil fra Stine Bramsen i mere end 3 år. Sangen er mere organisk og energisk, end hvad man tidligere har hørt fra Stine. Sangen rummer en håndspillet, rå live-energi, hvor det grimme, ærlige og passionerede har fået mere plads end tidligere. I den forbindelse vil Stine præsentere sine nye sange samt en håndfuld af sine gamle sange for et mindre publikum ved to koncerter på henholdsvis Hotel Cecil i København og VoxHall i Aarhus. Det foregår d. 24. november i København og dagen efter d. 25. november i Aarhus.

Enkelt og energisk

’What I Want You To Do’ er skrevet og produceret sammen med Emil Falk (Hugo Helmig, Benjamin Hav, Lukas Graham m.fl.). De to mødtes i forbindelse med arbejdet omkring Alphabeats comeback-album, og ville egentlig bare lige teste om de kunne skrive en god sang sammen, hvilket blev til 8 sange på bare to uger. Deres idé om at gøre tingene enkle og energiske viste sig at fungere helt fantastisk.

Stine Bramsen udtaler:

“Det er underligt det der med at skrive og indspille sange. Nogle gange tager det enormt lang tid at nå frem til det udtryk man drømmer om, og andre gange er det som om alt giver sig selv – man skal bare holde bilen på vejen og følge med sin intuition. Sådan var arbejdet med Emil den her gang. Sangene flød bare ud, og jeg har aldrig skrevet så mange gode sange på så få dage. Nu må vi bare håbe, at alle andre synes, de er lige så gode, som jeg gør.”

Teksten til ’What I Want You To Do’ er, ligesom musikken, lidt mere pågående, end hvad man tidligere har hørt fra Stine Bramsen. Den handler om at bryde ud af alt det pæne og ordentlige i hverdagen og slippe sig selv fri.

Stine udtaler:

“Sangen handler om at blive rusket igennem, genfinde kontakten med sin indre vildskab og mærke adrenalinen pumpe i blodet igen. Den trang har aldrig været stærkere i min krop end da jeg skrev alt den her nye musik. Dels fordi jeg står et sted i livet, hvor små børn og voksenpligter fylder en del, men også fordi Corona satte en stopper for det jeg elsker mest: AT SPILLE LIVE. Det er også derfor, jeg har valgt at spille mange af de nye sange live, inden de udkommer.”

Grænseoverskridende

Netop livekoncerter bliver helt centralt for Stine dette efterår. I september og oktober spiller hun de sidste koncerter sammen med Alphabeat, inden de holder en lang pause. Stine spiller videre på egen hånd og annoncerer allerede nu de to første koncerter med det nye solomateriale.

“Det bliver ret grænseoverskridende at spille så mange nye sange for mit publikum, men jeg har brug for at mærke sangene live og at spille sammen med mit nye vilde band. Jeg trænger til at bryde mine egne vaner og ikke gøre alting så “safe”, så nu stiller jeg mig op og spiller en masse nye sange for publikum. Hvis de holder det ud, så skal de nok få en håndfuld af dem de kender også. Så må vi se hvordan det går.”

Link

Stine Bramsen på Facebook

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.