The Gambian Folk Project koncert Atlas Aarhus

Om koncerten

I 2020 kan de mesterlige musikere fra The Gambian Folk Project igen opleves i Danmark i intenst og virtuost samspil. Denne koncertrække fejrer orkestrets debutalbum “Jaliyaa Bungō”. Denne aften gæster de Atlas i Aarhus.

… Læs mere

 

Siden 2017 har de gambianske musikere Yusupha og Ansumana Suso gæstet Danmark fire gange, og orkestret har turneret land og rige rundt. De har blandt andet spillet på Copenhagen Jazz Festival, Aarhus Jazz Festival, Ribe Jazz Festival, diverse venues i hele landet og koncerter rundt om i den danske folkeskole.

De to gambianske brødre Yusupha og Ansumana kommer fra den højt profilerede Suso griot-familie i Gambia. Gennem tolv generationer har deres familie og slægtninge viderebragt, forfinet og fornyet den traditionelle gambianske og vestafrikanske musik. Brødrene udfolder sig i samspil med deres bandmedlemmer fra Danmark Troels Buur Jensen, Benjamin Møller Kirketerp og Martin Maretti Andersen. De fem musikere skaber et unikt og originalt musikalsk univers i mødet mellem de spændstige vestafrikanske rytmer og den mere svævende nordiske jazz. Musikken emmer af glæde og gejst, og når den hamrer ud over scenekanten i et virtuost overflødighedshorn, kan man ikke andet end at blive grebet af stemningen.

Line-up

Yusupha Suso – balafon og vokal
Ansumana Suso – kora, djembe og vokal
Troels Buur Jensen – guitar og vokal
Martin Maretti Andersen – trommer
Benjamin Møller Kirketerp – bas

Links

The Gambian Folk Projects hjemmeside
Facebook
YouTube
Info om handelsbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.