The Handsome Family blev dannet i 1993 og udgøres af ægteparret Rennie og Brett Sparks. Hun skriver teksterne, han musikken – Rennie håndterer bas og banjo, Brett guitar og keys, og begge bidrager med vokaler. Duoen, der oprindeligt havde base i Chicago, Illinois, men nu om dage hører til i Albuquerque, New Mexico, er bedst kendt for sangen “Far From Any Road” fra albummet “Singing Bones” (2003), der således fungerede som tema-sang for første sæson af den både populære og kritikerroste TV-serie “True Detective” (2014). The Handsome Family albumdebuterede med “Odessa” i 1994 og har siden udgivet yderligere ni album, hvoraf “Unseen” (2016) er det seneste. Et nyt album ventes at lande i starten af 2022. Mens duoen i de indledende år havde et vist fokus på rock-musik, så koncentrerer Sparks-parret sig nu om dage om et mere afdæmpet og afbalanceret americana-udtryk.
Beslægtede navne
Bonnie ‘Prince’ Billy
Townes Van Zandt
Gillian Welch
Uncle Tupelo
Links
The Handsome Familys hjemmeside
YouTube
Facebook
Twitter
Daniel Knox’ hjemmeside
Info om handelsbetingelser m.m.
Din anbefaling af denne koncert