The Mountains koncert Atlas Aarhus

Om koncerten

Efter to års lydpause er der nyt fra The Mountains – den 16. november udkom således ”Before And After Hollywood”, som både er titelsang og første single fra bandets tredje plade.

… Læs mere

 

The Mountains, som består af forsanger Michael Møller og de to producere Fridolin og Frederik Nordsø, har tidligere haft stor succes med singlerne ”The Mountains” og ”There Is Always Hope”, der begge indtog æteren som P3’s Ugens Uundgåelige. Deres mest streamede nummer er dog ”The Valleys”, som var en del af det prestigiøse soundtrack til computerspillet FIFA15.

”Before and After Hollywood” opstod som et af de sidste numre til The Mountains’ tredje plade en sen nat i bandets studie i Sverige. Den er et storslået og lettere vemodigt electropopnummer med en tekst, som omhandler ambitioner og frygten for at miste sine drømme med drømmefabrikken Hollywood som metaforisk omdrejningspunkt – sangens slet skjulte reference til Roxette er en del af samme tematik. Bandets tredje plade er sat til udgivelse i foråret 2019.

Nummerets smukke musikvideo, som ligeledes tematiserer store drømme, men gennem en anden linse, er instrueret af Camilla Ramonn.

Links
The Mountains’ hjemmeside
Facebook
YouTube
Info om handelsbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.