• Sandmen koncert VoxHall Aarhus
  • Kajsa Vala koncert VoxHall Aarhus

Om koncerten

2. december: Vi har fanget The Sandmen-sanger Allan Vegenfeldt til en snak om koncerten – læs interviewet længere nede.

Den 31. maj udgav The Sandmen deres nye single “Fra Over Skyerne”. Det er en anti-krigssang fra de danske rockhelte, der de seneste 30 år har leveret klassikere som “5 Minutes Past Loneliness”, “House In The Country”, “Devil’s Way” og “Long Leg Sally”. Den nye single, “Fra Over Skyerne”, fastholder The Sandmens autentiske rå lyd og tilføjer et sublimt 2019-feel. Denne aften vender bandet tilbage til VoxHall i Aarhus.

… Læs mere

 

“Fra Over Skyerne” vil være at finde på deres kommende album, der ser dagens lys til efteråret. Albummet viser en ny studiepræget side af bandet, der ellers har været kendt for at skabe deres albums i øvelokalet. På det nye album eksperimenteres der blandt andet med elektroniske features uden at gå på kompromis med deres rå signaturrock. I centrum er stadig Allan Vegenfeldts ikoniske stemme, der giver fornyet nerve til det danske sprog.

Interview med Allan Vegenfeldt

Hvad kan publikum forvente af koncerten?
“The Sandmen i en stærk opstilling. Vi er tæt sammenspillet, glæder os over musikken og publikum og hygger os, når vi er afsted.”

Hvad kan du afsløre om sætlisten?
“Sættet indeholder sange fra ‘89 til nu, fra “Western Blood” til “Himmelstormer” og derimellem. Flest fra det nye album – vi synes, det er fedt at spille det nye.”

Hvad har I med af merch?
“Det nye album på vinyl og CD, T-shirts og plakater, ting og sager fra bagkataloget.”

Hvilket er dit favoritnummer at fremføre live?
“Det kommer lidt an på dagen. Jeg synes generelt, at det er sjovest at spille det nyeste, men nogen gange er det også bare fedt at cruise gennem et nummer, vi har spillet en million gange, og virkelig mærke, at publikum har ventet på lige dét nummer”

Hvordan er jeres seneste koncerter gået?
“Godt.”

Hvad skal publikum få tiden til at gå med indtil koncerten?
“De kan tjekke musikvideoerne til “Fra Over Skyerne” og “På Gaden”.

Kajsa Vala

Med en islandsk mor og en dansk far har Kajsa Valas musik rødderne plantet i den nordiske muld. Men hun har i flere omgange boet i Nashville for at dykke dybt ned i sangskriver-håndværket, og det har formet hendes eget take på den amerikanske musiktradition. Kajsa har skabt sin helt egen lyd. Hvis man skal placere hende i referencernes land, rammer hun skævt ind et sted imellem Alison Krauss, Gillian Welch og Cat Power. Kajsa Vala udbygger frygtløst americana-traditionen med antydninger af pop. En tendens, man for eksempel også hører hos de svenske søstre i First Aid Kit, som heller ikke er bange for at krydse genrer. Kajsa Vala er en fremragende tekstforfatter, en sanselig vokalist og en kvindelig guitarist, der mestrer sit instrument, fra akustisk og dobro til en stærk, tung elguitar.

Links

The Sandmens hjemmeside
Facebook
Kajsa Valas hjemmeside
Info om handelsbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.