• The Sandmen koncert VoxHall Aarhus
  • Nils Gröndahl koncert VoxHall Aarhus

Om koncerten

Efter udgivelsen af The Sandmens syvende studiealbum, “Den Bedste Dag”, deres første på dansk, fortsætter bandet sin koncertrække ind i foråret 2015.

… Læs mere

 

Pladen fik henholdsvis fem og fire stjerner i Berlingske og Politiken, og førstnævnte udnævnte albummet til “Bejler til titlen som årets danske rock udgivelse”. Pladen fik yderligere, ifølge The Sandmen selv, det ultimative adelsmærke med Thomas Treos to-stjernede anmeldelse i Ekstra Bladet.

Om skiftet til dansk udtaler Allan Vegenfeldt: “De sidste år har vi arbejdet på et mere ægte og ind til benet udtryk, og danske tekster var for os bare det næste naturlige træk”.

Et er så den nye plade og det rige og succesfulde bagkatalog, for bandets ry som kompromisløst, intenst og ekstremt velspillende live orkester er en historie i sig selv, hvilket blandt andet musikbladet Gaffas to seneste koncertanmeldelser af bandet, fem stjerner og fem stjerner, og følgende skudsmål blandt andet vidner om:

“The Sandmen imponerede med det hæmningsløse hærg, som de altid er en garant for.”

Line-up
Allan Vegenfeldt (vokal)
Stefan Moulvad (guitar)
Michael Rasmussen (trommer)
Jens Hein (bas)
Palle Hjort (keys)

Anmeldercitater
“Denne udgivelse viser, at det ikke er rent blær, når bandet på deres hjemmeside beskriver sig selv som “Danmarks bedste rockband”. ’Den Bedste Dag’ bejler i hvert fald alvorligt til titlen som årets bedste danske rockalbum.” (Berlingske, 2014 – læs hele anmeldelsen)

“Skridtet er taget og missionens første fase fuldført i form af et afvekslende og svedigt rockalbum.” (Politiken, 2014 – læs hele anmeldelsen)

“[…] med Allan Vegenfeldts arketypiske rockvokal af en anden tid – Danmarks svar på Jim Morrison – så er man sjældent gået helt galt i byen hos The Sandmen.” (Gaffa, 2014 – læs hele anmeldelsen)

“[…] de lyder altså bedst på hjemmebane som i ”Se Dig Omkring” og specielt albummets højdepunkt, den desperate ”Udkantsdreng”, hvor den danske rendestenslyrik for alvor kommer til sin ret.” (Lydtapet, 2014 – læs hele anmeldelsen)

Nils Gröndahl
Nils Gröndahl kender vi først og fremmest som en af de stædigt bærende kræfter i det ukuelige orkester Under Byen. Nu står han så her. I midten af sit arsenal af forstærkere og effektpedaler. Han angriber lydenes opbygning med både nåde og dødsstød. Her er ingen pre-indspillede tryghedsskabende rammer. Med lige dele kontrol og overgivelse er lyden blevet bygget op af loops og forvrængende modulationer af instrumenterne og stemme. Kraftanstrengelsen er mærkbar, og indlevelsen uimodståelig. Om man ender ramt, såret eller med lettere ånd bagefter, er hele krigen værd at afsøge. Udstyret med violin, sav, stemme og alt for berøringsfølsomme mikrofoner, skabes der forbindelse med den afmagt, aggression og følsomhed, som ligger i de usynlige bølger, enhver rutines frustration har. Rutinen er gentagelsen. I gentagelsen ligger muligheden. Muligheden for at glemme tiden, huske øjeblikket og fare vild i det, der står i stampe. I gentagelsen ligger muligheden for at bryde ud. Kunstens opgave er landet. Musik med følelsernes intellekt og en eksplosiv musikalsk nysgerrighed.

Links
The Sandmens hjemmeside
The Sandmen på Facebook
Nils Gröndahl på Facebook
Nils Gröndahl på SoundCloud
Info om handelsbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.