Thomas Dybdahl, der er født og opvokset i Sandnes, slog sine første musikalske folder i bandet Quadraphonics, men mens disse nåede at sende et enkelt album på gaden i 2002, så solo-debuterede han allerede i eget navn med EP’en “Bird” i 2000 – en sag, der året efter fik følgeskab af nok en EP, “John Wayne”. I 2002 landede Dybdahls debutalbum “… That Great October Sound”, der fra start sikrede ham succes i hjemlandet, og som udgjorde den første del af den såkaldte “October”-serie. Året efter fulgte “Stray Dogs”, og i 2004 strøg manden for første gang helt til tops på den hjemlige album-hitliste med “One Day You’ll Dance For Me, New York City” – en kommerciel succes-status, som også sanger/sangskriverens tre efterfølgende album opnåede. Dybdahl er samtidig dybt respekteret af anmeldere i både ind- og udland – det er blevet til flere store priser og sammenligninger med giganter som Nick Drake og Jeff Buckley.
Links
Thomas Dybdahls hjemmeside
Thomas Dybdahl på Facebook
Thomas Dybdahl Instagram
Thomas Dybdahl Twitter
Info om handelsbetingelser m.m.
Din anbefaling af denne koncert