Thorbjørn Risager koncert Atlas Aarhus

Om koncerten

OBS: Koncerten udsættes frem til den 16. oktober. Allerede købte billetter er naturligvis gældende til den nye dato. Ønskes købt(e) billet(ter) refunderet, henviser vi til en mail udsendt af vores billetudbyder, Billetten, den 7. april. Her fremgår informationer omkring muligheden for refusion.

Thorbjørn Risager & The Black Tornado – 16 år på turné! Denne aften gælder det Atlas i Aarhus.

… Læs mere

 

De har har været en stor eksportsucces i mange år, og på trods af at folk i de fleste af de 21 lande, bandet har spillet i, stadig ikke kan udtale sangerens navn, har deres popularitet været stigende gennem alle årene. Udsolgt står der oftere og oftere på døren og hjemmesiden, på klubberne, hvor bandet optræder.

Nogle af de vigtigste faktorer bag succesen er vedholdenhed, originalitet, venskab og hårdt arbejde og selvfølgelig den mest ekstraordinære faktor: Thorbjørns stemme, som anmeldere og skribenter over hele verden har rost og sammenlignet med de største. Om det passer, er der jo kun én mulighed for at finde ud af – hør ham synge!

Da bandet bliver ved med at udgive nye album, poste live-videoer på SoMe og spille på et utal af klubber og festivaler, er det ikke så vanskeligt at stifte bekendtskab med Thorbjørn Risagers fantastiske vokal. En sådan stemme skal have en ordentlig indpakning, og det har den.

På scenen er Risager stærkt afhængig af det stramme, hårdt swingende The Black Tornado, der kun har skiftet to medlemmer siden opstarten i 2003. Selvom det er Thorbjørn, der skriver det meste materiale, er det Tornadoen der ælter, former og skaber arrangementet i øvelokalet på Vesterbro. Uden klichéer, men med dybe referencer og rødder skabes musikken med stor variation. Passager med få instrumenter, nøgen og tør vokal til det fulde udtræk med hele orkestret får dig nærmest til at miste balancen (ja, det er jo The Black Tornado!)

Fra presseteksten om bandets seneste album:

På et tidspunkt hvor teknologien reagerer over musikindustrien er “Change My Game” et album, der kører på human kemi. Blandet, rørt, formet af de 800 shows, dette line-up har spillet i 21 lande gennem det 21. århundrede. Selvfølgelig kommer bandet på landevejen med “Change My Game” med en tour-plan, der vil byde på hårrejsende, svedende musikoplevelser, hvor taget letter på tværs af kontinenter, der vil tilføje talløse nye fans til bandet.

Links

Thorbjørn Risagers hjemmeside
Info om handelsbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.