Vi har simpelthen været for håbefuldt optimistiske omkring hvor lang tid det ville tage at få sangene herhjemme fra studiet hos mig og hjem til JER. Altså sådan noget som tryk af gode gammeldags vinyler og cd’er, det tager bare lang tid, og det tager endnu længere tid for tiden.
Jeg er så ked af at skulle gøre det hér, men jeg står med et album, som jeg glæder mig vanvittig meget til at dele med jer og tanken om at skulle ud at spille de hér nye sange, inden I for alvor har hørt dem, inden I har lært teksterne og korstemmerne, det piner mig simpelthen for meget.
Så jeg håber, at I er nogenlunde med på det her og trods alt kan glæde jer over at få lidt mere tid til at lære musikken at kende, til at glæde jer og til at lære harmonierne og teksterne, så I for alvor kan synge med.
Og så håber jeg ikke, jeg siger for meget, hvis jeg påstår, at der kommer et nyt album d. 1. april. Det vil jeg glæde mig rigtig meget til, ligesom jeg vil glæde mig til at se jer!”
Når Tina Dickow spiller Danmarksturné i foråret 2022, bliver publikum de første til at høre en stribe nye Dickow-sange live. Danske sange, vel at mærke
Hun har annonceret, at hun arbejder på sit første dansksprogede album og siger selv om albummet og turnéen:
“Jeg tror, alle ved, at vi glæder os vanvittigt til at komme ud at spille! Og hvis bare publikum glæder sig halvt så meget, som jeg gør, til vi igen kan mødes på spillestederne, så kan det kun blive magisk! Og at det bliver i kølvandet på nyt album, gør det bare endnu mere spændende. Vi skal jo spille spritnye sange på dansk, og der er flere grunde til, at de sange kommer nu. Jeg har savnet Danmark helt ubeskriveligt i den lange periode, hvor jeg ikke har kunnet rejse hjem og følt mig mere dansk end nogensinde det sidste års tid. Og derudover føles det som et godt tidspunkt at tage et spring og prøve noget nyt frem for at søge tilbage til det gamle. Vi er et andet sted nu. Og jeg glæder mig til at mødes lige dér.”
Turnéen besøger 14 danske byer, og som noget nyt spiller hun to forskellige spillesteder i både København og Aarhus, så publikum i disse byer kan vælge en siddende koncertsal eller en stående rockklub.
Links
Tina Dickows hjemmeside
Facebook
Instagram
YouTube
Info om handelsbetingelser m.m.
Din anbefaling af denne koncert