Om koncerten

En specialsammensat musikalsk trio bestående af Diego Schissi, Gustaf Ljunggren og David Piltch optræder i løbet af aftenen med tEitUR, Jenny Wilson og Henriette Sennenvaldt.

… Læs mere

 

Færøske tEitUR er en etableret og velrenommeret singer-songwriter, der gang på gang har formået at forny sig og samtidig holde fast i den særlige nordiske klang og indlevelse, som kendetegner hans numre. Albummet ‘Story Music’ (2013) maler billedet af en mange facetteret kunstner, som hviler i sin musikalitet og tør eksperimentere med nyskabende kompositioner, der spænder fra minimalistiske udtryk til brede soundscapes.

Med prædikater som ‘musikalsk stil-ikon’, ‘indie-dronning’ og ‘popdiva’ er det næppe nogen overraskelse, at Jenny Wilson i februar vandt tre svenske grammy’er. Ramt af brystkræft, men stadig med tørst på livet, producerede og skrev Wilson det eksperimentende, nærmest grænseudforskende album ‘Demand the impossible’ (2013) med vreden rasende i sig og viljen til overlevelse som drivkraft. Pladen er et memento mori og et wake-up call af de smukkeste.

Henriette Sennenvaldt er nok mest kendt som forsanger i den originale aarhusianske rockgruppe Under byen, hvor hendes særegne stemme og poetiske tekster er en af årsagerne til den begejstring, som bandet gennem årene har vakt blandt anmeldere i ind- og udland. Sennenvaldt blev uddannet fra Forfatterskolen i 2011, og modtog året efter Bebop-prisen fra det lille, eksklusive forlag af samme navn for hendes præstationer i Under byen og som en hyldest til mødet mellem musik og poesi.

Links
Teiturs hjemmeside
Jenny Wilson på Facebook

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.